tilbage

Land Rover Forum  

Index
34249: Kørelys virker ikke (25-04-2006 08:36:46)
Preben Aagesen #5832, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 195.249.127.231)
Mit kørelys på min Defender TD5 virker ikke.
Alt andet lys er ok.

Kan det være en særskilt sikring til mit kørelys, der er gået.

Hvis det er en sikring - hvor sidder den så ??

Jeg har kigget i mine sikringsbokse, og der kan jeg ikke se nogle defekte sikringer.
Index
34250: sv: Kørelys virker ikke (25-04-2006 08:45:36) (svar på 34249)
Ib Krause-Kjær #3662, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 193.23.173.199)
Hej Preben,

Den sidder inde bag speedometeret/temp.måler/ur mv. Men check lige din lyskontakt (kort stilk -positionslys/nærlys/off) eller kørelysrelæet - det er ofte der problemet ligger.

/Ib - 3662 - Odder
Index
34254: sv: sv: Kørelys virker ikke (25-04-2006 08:57:55) (svar på 34250)
Preben Aagesen #5832, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 195.249.127.231)
Nu kommer afsløringen af, at jeg er en amatør:
Hvor sidder kørelysrelæet ??
Index
34261: sv: sv: sv: Kørelys virker ikke (25-04-2006 13:37:09) (svar på 34254)
Ib Krause-Kjær #3662, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 193.23.173.199)
Hej igen,

Det sidder samme sted eller som Jakob er inde på kan du muligvis nå det fra højttalerpanelet nedefra.

Relæet er lidt mindre end en tændstiksæske, er indkapslet i sort krympeflex (plast) og der udgår 5-10 ledninger fra det - det ligger oftest løst...

God jagt!

/Ib
Index
34255: sv: Kørelys virker ikke (25-04-2006 09:04:50) (svar på 34249)
Jakob Langkilde Madsen #5725, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 194.255.15.106)
Check kørelys relæet. Det var her jeg havde mine problemer med en tilsvarende bil. I mit tilfælde var problemet dog at jeg slet ikke kunne slukke lyset. Det viste sig at være det, fra fabrikken eller inportøren, efter monterede kørelys relæ, der havde sat sig. Det var vist heller ikke her der var brugt flest penge på kvalitet komponenter. Jeg valgte at klippe det hele ud og reetablere det originale system og så selv huske lyset.
Men kort sag check relæet. du finder det gemt væk inde i instrumentbordet, jeg kunne vist nok nøjes med at afmontere højtaler panelet i venste side under rattet.

/Jakob
Index
34272: sv: Kørelys virker ikke (25-04-2006 21:18:27) (svar på 34249)
Carsten Petersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.88.175.165)
Du kan komme til kørelysrelæet ved afmontering af højtaleren i venstre side (sidder løst bag højtaleren). De første relæer havde på ledningen med strømforsyningen til relæet en 10 amp. sikring (monteret i en separat holder tæt på relæet), sikringsholderen havde tildens til at smelte, hvis der var en dårlig forbindelse i sikringsholderen/sikring.

Der kom en ny type kørelysrelæ i starten af 2001, del nummer NPN 2012, på denne type er der ingen separat sikring, bilens originale sikringer til lyset beskytter relæet. Du kan bestille relæet gennem en Land Rover forhandler, som sikker også kan skaffe en monteringsvejledning for den modificerede relætype.

Mvh. Carsten
Index
34275: sv: sv: Kørelys virker ikke (25-04-2006 21:40:23) (svar på 34272)
Carsten Petersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 83.88.175.165)
Nedenstående er monteringsvejledningen for kørelysrelæ NPN 2012 - på den originale vejledning er der billeder af de nævnte stik, billederne kan jeg ikke lige få med her. Jeg skal lige bemærke at den nye relætype kvalitetsmæssigt er langt bedre end den type, som blev benyttet før 2001. NPN 2012 bliver også benyttet på Defender i dag. Det er ikke et originalt Land Rover relæ (findes ikke), relæet bliver fremstillet i Danmark.

Mvh. Carsten

1.
Afmontér inddækningen omkring ratstammen. Afmontér holder for højttaler.

2.
Multistik C0041, ved lyskontakt:
Forbind kørelysets ORANGE ledning til
brun/blå ledning C0041 pin-1. (Feed positionslys og nærlys)
Klip rød ledning C0041 pin-2. (Positions lys)
Forbind kørelysets BRUNE ledning til ledningsenden mod lyskontakt. Forbind kørelysets BLÅ ledning til ledningsenden mod ledningsnettet.

3.
Multistik C0036, ved siden af C0041:
Forbind kørelysets GRÅ ledning til blå/rød ledning C0036 pin-6. (Nærlys)

4.
Multistik C1040, bag ved instrumenterne:
Klip rød/orange ledning C1040 pin-4. (Instrumentbelysning)
Kontrollér at instrumentlyset slukker.
Forbind kørelysets GRØNNE ledninger til de to ledningsender. Kan tilsluttes vilkårligt.

5.
Multistik C0233, bag ved instrumenterne:
Forbind kørelysets GULE ledning til brun/gul ledning C0233 pin-17. (Lade lampe). Forbind kørelysets RØDE ledning til hvid/grøn ledning C0233 pin-16. (IG2)

6.Kørelysets SORTE ledning tilsluttes til STEL.
Index
34288: sv: sv: sv: Kørelys virker ikke (26-04-2006 08:18:56) (svar på 34275)
Preben Aagesen #5832, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 195.249.127.231)
Tak for jeres hjælp allesammen.

Preben