tilbage

Land Rover Forum  

Index
41086: fejlmelding på kølesystem (28-12-2006 14:58:15)
Flemming Andersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.196.19.233)
Jeg har en p38 fra 1997, som nu melder om "selvdiagnose" på varmesystemet - manualen siger bare, at jeg skal køre til en forhandler, men julen har været dyr nok i forvejen - er der nogen der kender de tre vigtigste ting at checke selv?

På forhånd tak - jeg er nyt medlem her i østsjælland og er superpositiv over den hjælp andre fra klubben har givet mig allerede.

Flemming
Index
41089: sv: fejlmelding på kølesystem (28-12-2006 16:35:58) (svar på 41086)
Henning Rogren #6732, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.167.34.26)
Hej Flemming

Jeg kan varm anbefale at kigge efter infomationer på
www.rangerovers.net. Her er der rigtige gode beskrivelser af de mest almindelige fejl på P38 (on andre RR's)

Se evt.
http://www.rangerovers.net/newrremedies.htm#airconditioning

held og lykke med fejlretningen.

mvh,
Henning
Index
41091: sv: sv: fejlmelding på kølesystem (28-12-2006 17:51:44) (svar på 41089)
Flemming Andersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.196.19.233)
Tak for hjælpen Henning - det er en meget nyttig side, jeg fandt også anden god info om et par andre småskavanker, jeg nok selv kan fikse, kh. Flemming
Index
41092: Climate Controle og Sports Mode (28-12-2006 18:32:16) (svar på 41086)
Alexander Thorstein Jørgensen #7334, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 217.157.187.247)
Hej Flemming,


Det er beklageligt at høre, at du har problemer med bilen.

Du skriver ikke RR der er tale - ud over at det er en P38 fra 1997... er det en 2.5 diesel, 4.0 V8 eller 4.6 V8??

Vedr. klimakontrol

Hvad er det den ikke kan?? Kan du skifte mellem varme og køling som normalt - uafhængigt fra side til side - dvs. eksempelvis 17 grader i førerside og 24 i passagerside - og naturligvis omvendt. Og førnævnte med og uden A/C funktion. - Virker din A/C (lampen er slukket når A/C er tilkoblet - lampen blinker hvis systemet "føler" at det ikke kan levere det "indeklima" du beder det om. Eksempelvis om sommeren, hvor man sætter temperaturen på "low" UDEN A/C - det vil systemet ikke acceptere og lampen begynder at blinke (det er bilens måde at sige: Så fat det dog!, tror jeg nok).

Virker dit "opvarmningsprogram" - altså den store knap i nederste række med "forrude" symbol??

Prøv at lade bilen stå i tomgang med A/C aktiveret - tænder den ekstra A/C-blæser med mellemrum - sidder foran motorkøler (kan lige skimtes og høres gennem kølergitter) hvis den ikke virker vil systemet også "brokke sig"
Ligeledes vil A/C-systemet ikke aktivere hvis det mangler kølemiddel - prøv at få påfyldt"sporemiddel" og efterfølgende trykprøvet. Sporemidlet gør at man ved hjælp af ultraviolet lys og "sjove briller" kan se lækager. Kølemiddel (R134a) er giftigt og må ikke "komme ud i det fri". Ved indånding/berøring giver det kvalme, opkastninger og diaré... til at begynde med...

Det er desværre et almindeligt kendt problem på disse biler, at styreenheden/hjernen i klimakontrollen går død på et eller andet tidspunkt. Det sker selvfølgelig når folk HAR brugt pengene på noget andet.... (klimakontrolenheden ER styreenheden/hjernen - det er bygget sammen!)

Generelt godt råd: Brug dit A/C system minimum en gang om ugen - "kølemidlet" er også smøring for systemet, således at pakninger ikke tørrer ud - og magnetkoblingen på A/C kompressor ikke "ruster" fast - for så koster det klejner!!!

Vedr. Sports Mode:

Ved kontakten er en lampe, der skal lyse ved aktivering - desuden vil du i instrumenthuset se, at der skiftes fra "almindelig (dvs. ingenting) til Sport /S - EKSEMPEL:
S D (kilometertal)

Det kunne være st stik på gearkassen der er løst, fugtigt eller irret (den lette opgave!!!) Kører du i vaskehal og bruger du undervognsskyl??? - Hvis ja, Lad være med det, med mindre du har været igennem et mudderhul - således undgår du også problemer med dine højderegulatorer, de kan ikke lise fugt!! (dem der måler/korrigerer bliens højde ved hjælp af luftaffjedringen). Eller har du været ude i terræn for nyligt???

Der er desværre nok kun en vej med bilen... på autoriseret værksted!!! Jeg har for sjov prøvet om Bosch-centre kan "tale" med bilen, men svaret var som forventet... Bilens elektronik er "låst" og det er kun Land Rover - systemer (Testbook) og så systemer fra RPI Engineering der kan "tale" med bilen.

Jeg håber at du finder fejlen hurtigt (og uden at få brækket armene)

Thorstein #7334
V8 - bilerne bliver ældre - og det gør også vi også - men så har vi plastikkirugi til hjælp...
Index
41094: sv: Climate Controle og Sports Mode (28-12-2006 20:52:38) (svar på 41092)
Flemming Andersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.196.19.233)
Kære Thorstein

Nu har jeg chekket det hele. Og undskyld jeg var upræcis - det er en P38 4,6 V8.

Gearskifteren skifter faktisk til sportmode og viser det i displayet ved KM-tallet, men lampen/indikatoren ved gearskiftet er slukket hele tiden, så det er sikkert bare den pære, der er gået.

Med hensyn til opvarmningssprogrammet virker det også, og blæserne leverer varm luft og blæser meget, når den står på "program" - men jeg plejer aldrig at bruge programmet. De individuelle klimazoner virker også - i hvert fald kan de justeres op og ned ved fører og passager - men den er usædvanlig langsom om at varme ved benene (hvor den plejer at stå til) - og i displayet viser den billedet med instruktionsbogen, der henviser til et aut. værksted.

Blæser ved køleren kan jeg ikke høre (for den store kølerblæser) - så den er jeg usikker på, og jeg kan ikke helt forstå, hvad du mener med, at jeg skal bruge mit a/c-system jævnligt. Som jeg forstår det, er det permanent slået til - med mindre man trykker på OFF-knappen?!? Eller misforstår jeg? Lampen blinker ikke, men lyser kun, når jeg trykker knappen ind - og der er kun den OFF-knap.

Så vidt mine studier - jeg siger hjerteligt tak for din hjælp. Det lader til, at det kunne være meget være til - men som sagt indikerer lampen desværre stadig et problem, og jeg skal nok have skiftet sports-pæren,

bedste hilsner

Flemming
Index
41096: sv: sv: Climate Controle og Sports Mode (28-12-2006 21:06:11) (svar på 41094)
Henning Rogren #6732, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.167.34.26)
Hej Flemming

På nedenstående URL er der en rigtig god beskrivelse på test af klima systemet trin for trin.

http://www.rangie.com/articles_topic.php?id=72&cat=5&subCat=20

Jeg har med held benyttet denne de gange der har været "bøvl" med mit klima system til at finde ud af hvor fejlen var.

mvh,
Henning
Index
41101: sv: sv: sv: Climate Controle og Sports Mode (29-12-2006 09:44:41) (svar på 41096)
Flemming Andersen #7542, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.196.19.233)
Tak igen Henning - du er velorienteret om hjælpsomme websider. Det er en fin gennemgang,

venligst

Flemming