tilbage

Land Rover Forum  

Index
45528: 110" V8 "taber pusten" (22-04-2007 19:09:15)
Rasmus Holm Jensen #6012, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.52.147.130)
Hej Forum,

Så er den gal med V8'eren i min 1102 (1984 CSW)

For det meste kører den fint og uden de store problemer. Men nu er den begyndt at opføre sig lidt mere underligt end "normalt".

Ved kørsel på motorvej virker det en gang imellem som om den "taber pusten" - omdrejningerne falder og den trækker ikke rigtigt.

Efter et hurtigt stop i nødsporet kan den så igen - nogle gange sker det igen efter kort tid - andre gange kører den videre som om intet var hændt.

Det virker som om det sker oftere i forbindelse med stigninger, men det er ikke konsekvent. Ved kørsel på landevej er der ikke så meget at bemærke, der er det kun sket et par enkelte gange, og ikke ret længe - der var stop ikke nødvendigt.

Platinerne er ok, strømfordeler dækslet er ok, tændrør er nye, tændkablerne sidder som de skal, benzinfiltret er lige blevet skiftet, der er olie på karburatorerne.

Jeg tænker på om den muligvis får suget falsk luft ind et eller andet sted - har efterset membranerne i karburatorne, men de ser fine ud (defekte membraner ville vel også medføre at den gjorde det hele tiden??)

Jeg er lidt tør for ideér - nogle forslag?

vh

Rasmus - 6012
Index
45529: sv: 110" V8 "taber pusten" (22-04-2007 19:13:30) (svar på 45528)
Finn Herreborg #6314, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 194.203.213.183)
Hej Rasmus,

Jeg ville checke benzinfilteret... det filter der er skiftet er det det der sidder lige foran tanken ?? symptomerne minder om at der ikke komme brændstof nok, eller som du skriver en utæthed i brændstofsystemet.

Venligst

Finn Herreborg
Index
45531: sv: 110" V8 "taber pusten" (22-04-2007 19:39:06) (svar på 45528)
Morten Jensen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.56.34.177)
Hej Rasmus

Jeg har prøvet noget lign. som også kunne fremprovokeres ved hurtig acceleration samt ved kørsel på ujævnt underlag.
Mit problem viste sig at være skidt i karburatoren, som blevet trukket op og satte sig ved nålene, jeg kunne fjerne op imod 20 gram skidt fra hver karburator efter besøg hos specialmek. som påstod at han havde justeret karb. pefekt ! Bilen kunne knap køre derfra !
Da skidtet var væk kørte den super igen.

Morten
Index
45534: sv: sv: 110" V8 "taber pusten" (22-04-2007 20:22:20) (svar på 45531)
klaus rugbjerg (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.51.202.18)
Hejsa prøv at kør en tur uden påfyldnings-dækslet til tanken..
synes det lyder som´om der ikke er udluftning i tanken.

god fornøjelse
Index
45537: sv: sv: sv: 110" V8 "taber pusten" (22-04-2007 21:56:10) (svar på 45534)
Brian Schwartz #7587, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.92.174.163)
Jeg har haft samme problem på en kingcab jeg havde før jeg fik øjne for en landrover.

Den gik død .. og kunne starte igen næsten med det samme.
Tabte omdringer og trækkraft og kun ved motor vejs kørsel eller tunglæs

Det var brandstøf slangen som var blevet gammel og blev suget flad.

Det hjalp ikke at taget tank dækslet af , men et klippe det stykke ud af slangen og sætte et nyt på.

det var godt nok en diesel maskine , men du kan da kigge efter. evt prøve med en jerry can på sædet og en slange ud til motoren (sådan fandt jeg min fejl)

Held og lykke med maskinen.
Las os da høre når fejlen er væk, hvad det var :)

VH
Brian
Index
45547: sv: sv: sv: sv: 110" V8 "taber pusten" (23-04-2007 11:16:17) (svar på 45537)
Hans Jørgen Kryger #1089, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 87.72.114.27)
Hej Rasmus.
Jeg har haft et lignende problem,og ligesom dig, checket alt muligt. Det viste sig at tændspolen var defekt(efter 14 års service). Den blev simpelthen brændvarm. Efter kort tids nedkøling kørte bilen igen perfekt, så måske!!
Mvlrh
Hans J. Kyger
Index
45554: sv: sv: sv: sv: sv: 110" V8 "taber pusten" (23-04-2007 17:56:43) (svar på 45547)
Rasmus Holm Jensen #6012, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.52.147.130)
Hej,

Tak for alle Jeres input. Der er enkelte ting som jeg ikke har prøvet - det vil blive testet snarest. Jeg vender tilbage når jeg har fået afhjulpet fejlen.

Vh

Rasmus
Index
45566: sv: sv: sv: sv: sv: sv: 110" V8 "taber pusten" (23-04-2007 21:42:06) (svar på 45554)
Mads Bak Petersen #5391, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.49.150.212)
Hej Rasmus, ned under bilen i højre side foran baghjulet. af med dækpladen over benzin pumpen. Her sidder der et forfilter i en klokke:Byt til nyt, hvis du er modig og har en Bendix pumpe, sidder der en kapsel i bunden der kan vristes af med forsigtighed. Her sidder der endnu et filter der bare skal blæses rent. Det er næsten sikkert dit problem.

Mvh Mads One ten V8