tilbage

Land Rover Forum  

Index
48634: Justering af CO (12-07-2007 22:45:47)
Hans Martien Sørensen #4770, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.163.216.98)
Hej derude

Hvordan justere man CO på en disco 91 V8I uden kat.

Den er udstyret med Lucas 14 CUX.
Hvordan skal tændingen stå 0 BTDC el 6 BTDC. den rigtig godt over 2000-2500, jeg ville gerne have lidt mere træk i bunden.

Med Rover Hilsen

Hans Martien
Index
48655: sv: Justering af CO (13-07-2007 20:48:46) (svar på 48634)
Peter Vinter #6416, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 80.164.120.180)
Hej Hans;

På begge spørgsmål vil jeg foreslå dig at kigge på engelske RPI Engineering's hjemmeside - de er specialister i trimming og tuning af Rovers V8-maskine, og hjemmesiden er en guldgrube i informationer for folk, der også vil optimere på deres standardmotor (eget ansvar og alt det dér).

Vejledning i indstiling af CO på en Lucas 14CUX finder du på http://www.rpiv8.com/carbs-2.htm#setting-up. Selve stilleskruen sidder i et lille rør på den side af den kvadratiske styreboks ovenpå airflowmeteret, som vender mod kabinen. Indstilling sker dog ikke udfra CO-måling, men ved at måle airflowmeterets outputspænding.

Mht. justering af tændingen: Workshop Manual for Range Rover Classic 1990 - 1994 (der har samme 3,9 l motor som din Discovery) anfører 6 grader BTDC.

Indstilling enten med tændingspistol eller til nøds 'på gehør'. Vejledning i sidstnævnte finder du f.eks. på linket http://www.rpiv8.com/electrics-1.htm#setting-up.

Siden indeholder i øvrigt mange andre gode check-punkter for tændingen, som også skal være i orden før det giver mening at finjustere tændingen.

Det bedste du kan gøre for din motor ifht. trækkraft - uden større indgreb i mekanik og tegnebog - er at sørge for at tændings- og brændstofsystem er up-to-date. Alene nye tændkabler og tændrør plejer at gøre en del.

Andre sliddele, som også har betydning for performance og økonomi er tændspole, strømfordeler og rotor, intakt vacuum-dåse på strømfordelern og vacuumslange, rengøring af spjældhus og stepper motor, etc. etc.

Jeg tvivler på at du kan ændre momentkarakteristikken til det bedre ved at fifle med tændingstidspunktet - i forvejen har 3,9 l maksimalt moment omkring 2.600 rpm. I værste fald risikerer du at motoren tændingsbanker sig i stykker under belastning.


Held og lykke med det,

Peter Vinter / 6416