tilbage

Land Rover Forum  

Index
55820: Batteriproblemer (17-12-2007 12:31:07)
Christian Eilersen #7960, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 193.28.147.12)
Hej Alle,

Vinteren er kommet og jeg har fået strømproblemer med Defenderen.

Forleden var bilen pludselig totalt død, da jeg skulle starte. Ikke en lyd fra starteren, intet lys.. intet..
Bilen havde ikke vist nogen symptomer og kørt fint aftenen inden.

Efter nogle startforsøg med hjælp fra en fellow-landrovermand (tak Anders), måtte vi opgive at holde bilen igang, idet batteriet tilsyneladende ikkke kunne holde noget som helst strøm.

Efter at have sat et "nyt" batteri i (et 2-3 år gammelt batteri) i startede bilen som en mis, og alt var godt og jeg kørte hjem.
Da jeg skulle starte bilen her til morgen (efter 1 døgns stilstand) var den gal igen. Samme symptomer..

Spørgsmålet er så...
Har jeg et eller andet, der pludselig dræner det tilsluttede batteri, eller kan ingen af de 2 batterier bare klare mosten, fordi det er blevet lidt koldt i vejret?

- ville være lidt ked af at rende ud og købe nyt batteri, hvis fejlen lå et helt andet sted.

Det skal siges at jeg har skiftet generator for et par måneder siden og en måling på batteriet viste også at der blevet ladet meget fint med 13-14V, når bilen fik lidt omdrejninger.

Gode råd modtages gerne.

MLRH
Christian
D90, 300TDI '94.
Index
55821: sv: Batteriproblemer (17-12-2007 12:41:43) (svar på 55820)
Morten Holm #6185, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 83.91.57.211)
Hej Christian.

Prøv at måle på batterierne mens alt er slukket, incl. kabinlys. Det kunne lyde som om den står og aflader et eller andet sted fra. Konstaterer du så et større forbrug end der burde være, må du arbejde dig frem til du har lokaliseret fejlen. Så længe det ikke er koldere end nu, burde der ikke være problemer med at starte hvis ellers batteriet er i god form.

God jagt

Morten
Index
55822: sv: Batteriproblemer (17-12-2007 13:44:17) (svar på 55820)
Rasmus Hintze #6799, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 85.81.106.209)
Hej Christian
Hvor meget lader generatoren når alt er tændt? Prøv evt. at afmontere polerne natten over og mål spændingen på batteriet igen næste morgen. Du kan meget vel også have fået en defekt generator, som i perioder står og aflader batteriet? Har selv prøvet det på en Rover 620ti, hvor jeg måtte skifte generatoren 3 gange, før at problemet var løst, selvfølgelig var det reklamation,- men samme producent, samme problem, men tredje gang er jo som sagt lykkens gang.

mvh.
Rasmus
Index
55825: sv: Batteriproblemer (17-12-2007 15:16:11) (svar på 55820)
Jesper Jepsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.160.127.69)
Lugter af en defekt generator
Har stået med samme problem fornyelig dog et andet bilmærke. første fejl var en afladning på 0.7 amp når alt var slukket ( en ledning til radioen ramte stel) Jeg tog klemmen af - polen på batteriet og målte mellem klemmen og batteripolen.
2. problem var at bilen kunne holde ca. 20 min på fuldt opladet batteri ( nyt) årsagen var laderelæet der var gået så der blev ladet med 9,2V dvs. strømmen gik fra batteri TIL generator ikke omvendt som det burde.

Så mit gæt er laderelæ der er gået..

Jesper
Index
56262: sv: sv: Batteriproblemer (28-12-2007 19:06:11) (svar på 55825)
Christian Eilersen #7960, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 90.184.76.217)
Hej alle,

synes lige jeg ville komme med en tilbagemelding på mit strømproblem.

Efter lidt fejlsøgning, viste det sig at fejlen sandsynligvis skyldtes relæet der styrer opvarmningen af gløderørene.

Pga. løse forbindelser/fugt ser det ud til at det har hængt og ladet glødrørene tappe batteriet for strøm. Efter en aftørring, virkede det hele igen.

Gløderørene fejler dog ikke noget, hvilket undrer mig lidt, hvis de har fået lov til 2-3 gange at køre så længe at de kan tappe batteriet for power..
Men det kan de måske godt holde til?

mvh
Christian