77308:
sv: alu dørkplade på forskærmen (15-02-2009 20:30:58) (svar på
77300)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (
ip-adr: 79.138.255.74)
Det vil helt sikkert føre til en ændring på lakken under ift den omgivende lak over nogen tid. Det værste er vel, at der kommer huller i skærmen, hvor disse dørkplader er sat fast med popnitter eller små undersænkede skruer.
Jeg kunne godt formaste mig til at montere disse ikke specielt prydelige plader på min 109", specielt fordi jeg bruger vognen som rullestillads når jeg skal op og skære lidt grene af mine forbistrede popler, eller skal male udhæng på værkstedet, rense tagrender osv osv. Med disse dørkplader monteret, undgår jeg at træde alt for dybe buler i skærmene når jeg kravler op på taget, med mit ikke ubetydelige korpus.
Jeg går, som du måske kan ane, ikke så voldsomt op den fine finish, men ser vognen som en nyttig brugsgenstand i mange henseender!! :-)
I mine øjne er en godt brugt Land Rover, der udstråler hårdt brug, en særlig smuk vogn!! :-)
Hele mit bilaktive liv har stort set drejet sig om "finbiler" hvor alt går ud på at pudse og polere, og det er jeg træt af. Selv min Mustang står møget ind i aftryk af mudrede kattepoter!! :-)
mvh
Knud, som nu nok skal vaske Mustang før forårssæsonen.