tilbage

Land Rover Forum  

Index
8168: Billeder på hjemmesiden (08-03-2003 10:36:25)
Mikkel Pærremand Gregersen #5583, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 194.239.246.107)
Er det ikke muligt at få lagt nogle flere billeder ind på hjemmesiden?

Hvis man vil se nogle LR'ere i action så er der jo kun dagens billede og så lige en lille smule under Oasens afdeling. Og de er ikke blevet opdateret de sidste par år.

Hvis man virkelig vil se noget, så skal man jo ud på medlemmernes hjemmesider, Fx. www.off-traxx.dk eller www.landroverweb.dk eller deromkring, var det ikke muligt at få lagt nogle flere fotos på hovedsiden her?


(Det kan også risikere at lokke nye Land Rover entusiaster frem, når de ser hvordan vi "mis"handler vores biler i mudder osv.)
Index
8183: sv: Billeder på hjemmesiden (09-03-2003 18:14:48) (svar på 8168)
Lars Tronhjem Rasmussen , reg. øjy (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.10.181.130)
Hej Mikkel!

Kig lige rundt på regionernes hjemmesider der er masser af billeder på mange af dem. I modsætning til dig tror jeg faktisk, det kan skræmme en del potentielle medlemmer væk, hvis det første de møder er billeder af Land Rovere begravet i mudder til op over motorhjælmen eller biler der ligger væltet neden for en bakke, hvad der for nogle kan få det til at se ud, som om vi er en flok psykopatiske motorbøller.

Med Venlig Hilsen

Lars Tronhjem Rasmussen, Horsens
Index
8184: sv: sv: Billeder på hjemmesiden (09-03-2003 19:25:42) (svar på 8183)
Henrik Lebeck #5699, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.199.111.118)
Hej - jeg vil give Lars ret. Klubbens hjemmeside fungerer rigtig godt. Jeg er sikker på, at dem som gerne vil se dirt pics nok selv skal finde frem til dem. Men det er altid sjovt at se, hvem der gemmer sig bag navne, kaldenavne og medlemsnumre, så en eller anden form for galleri eller lign. kunne være hyggeligt (fx. at man under sine personlige info. med mail, adresse osv. kunne vise et foto at sin bil - eller sig selv.)

Ellers vil jeg bare gerne sige tak til webmaster og alle jer der flittige til at besvare spørgsmål. Det er meget værdifuldt for os der ikke er hverken særligt LR rutinerede eller auto kyndige.
Henrik, Fyn
Index
8185: sv: sv: sv: Billeder på hjemmesiden (09-03-2003 20:18:56) (svar på 8184)
Anders Trusholm Jensen #5891, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.88.66.163)
Den ide at henrik kom med lyder da god.
Jeg har selv personligt svært ved at huske ansigt og navne, så et suplement til listen med oplysning om hvad bil man kører i og evt. billede af samme ville da være en god ide. på den måde vil det være nemmere at huske hvem der er hvem. Bilerne er jo trods alt det der føre os sammen så de fortjener vel også at blive nævnt og "udstillet" eller hvad?
En anden fordel ved ovennævnte ville jo også være at man evt. kunne finde frem til andre medlemmer med samme slags bil som en selv. Vil være guld værd når man står med problemer som man ikke selv lige kan løse, så kunne man jo ringe til andre. Jeg ville da gerne stille op og hjælpe hvis et andet medlem ringede og spurgte om hjælp! eller er det kun mig der tænker sådan??????
Hilsen Anders 5891
Range Rover
3.5 EFI 86,
Index
8187: sv: sv: sv: sv: Billeder på hjemmesiden (09-03-2003 21:04:52) (svar på 8185)
Stefan Wandel (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.162.194.101)
Hej
Ja det kunne være lækkert med lidt flere billeder på DLRK´s hjemmeside - endda i en bedre opløsning end den nuværende ordning.
men--
forslaget om at billederne i så tilfælde kunne bruges til at finde bilmodelfrænder som man kunne ringe til - vil jeg nok lige tage forbehold overfor.
Jeg har personligt været inde på et lignende forslag i min region - en telefonkæde - og fik i den forbindelse omhyggeligt forklaret at det ingenlunde var smart, da den ville kunne misbruges af "moralsk fordærvede" individer - og det kunne jeg godt se fornuften i. Ligeledes kunne dit ellers positive og venligtsindede forslag være årsag at nogle ville kime frænder ned på alle tidspunkter af døgnet. Derfor mener jeg at hvis man har et spørgsmål vedrørende sin bils velbefindende - så skriv det i dette forum - som du jo kan se er der masser af ildsjæle der står på pinde for at hjælpe.
--og endeligt, jeg stiller gerne op med hjælp hvis en og anden skulle have behov herfor og jeg har den nødvendige viden desangående - for det er dejligt at kunne dele sine erfaringer med andre - ligeledes kan man jo selv blive klogere hele tiden.
Serie III hilsen Stefan - Skanderborg
Index
8230: sv: sv: sv: sv: sv: Billeder på hjemmesiden (10-03-2003 21:43:19) (svar på 8187)
Mikkel Pærremand Gregersen #5583, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 195.215.91.151)
Ja, den havde jeg ikke selv tænkt på. Et billede eller to, samt en bil beskrivelse ud fra hver person.

Det må kunne laves på vores "medlemmernes e-mail adresser og hjemmesider" siden?

Eller er det ingen kritik, jeg syntes siden kører over al forventning og der er altid hjælp at hente. Det var bare lige et par forslag hvis det var!