tilbage

Land Rover Forum  

Index
9270: hi-lift Jack (13-05-2003 20:17:09)
Runa Sturlason #5035, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 195.47.156.13)
Som nybagt 90" ejer, har jeg købt en hi-lift. Og nu har jeg et spørgsmål: der står i den vedlagte folder at man ikke må sætte sjækler m.m. i øjet på "næsen", men kun "om" næsen - løftedelen, men hvorfor nu det? Og hvis "nej, det må man ikke" hvad gør man (kvinde) så?
Index
9271: sv: hi-lift Jack (13-05-2003 20:57:55) (svar på 9270)
Klaus Velschow #5721, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 217.157.110.248)
Hej Runa,

Tillykke med dit nye pragtfulde stykke mekanik!

Jeg har så sent som i weekenden brugt øjet til at trække træer op. Presset på håndtaget var noget større end når jeg løfter forenden på min 88'er - dvs mellem ½ og 1 ton træk (eller mere?).

Jeg har ikke brugsanvisningen ved hånden, men jeg går ud fra at de er bekymrede for godstykkelsen omkring øjet hvis trækket kommer nedefra.

Hvis man istedet for at sætte en sjækel gennem øjet sætter den omkring "næsen" ville jeg være nervøs for at den smuttede af - der kommer jo lidt vinkel på (den forkerte vej) når man bruger den til at trække med. Jeg vil fortsat bruge øjet - medmindre der kommer rædselsvækkende beretninger frem her i forumet om uheld med det.

Man kunne måske sætte en stor sjækel om næsen og så sikre den med en mindre sjækel gennem øjet.

Udover at hive træer og rødder op med rode har jeg brugt det kære redskab som skruetvinge, til at flytte gearkassen fri af motoren, hævet taget på garagen. Den har selvfølgelig også været brugt til at løfte og hive bilen af svenske klipper og træstubbe. Det var vist lidt udover det krævede svar - men jeg er altså vildt begejstret for instrumentet.....

klik, klik
Klaus
Index
9275: sv: hi-lift Jack (14-05-2003 00:17:14) (svar på 9270)
Jørgen Lund #4515, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.62.60.83)
Hej Runa

Jeg købte en Hi-Lift i går, og bemærkede også, at man ikke bør bruge hullet i "løfte-næsen" til bjærgning. Nu leder jeg efter et firkant-rør med tværsnit ca. 40 x 60 mm, og det er så meningen, at der skal laves hul til en sikringsbolt, der låses med en "R-clip". På undersiden påsvejses et øje til at montere en sjækel i - i princippet ligesom kæden, der indgår i Off-road kittet fra Hi-Lift. Ovenpå hele herligheden skal der svejses et rør svarende til den donkraft, som leveres med nye biler i dag.

En god bekendt har fået en skitse, og har lovet at lave en vurdering af om tingesten kan holde - hvis han siger god for den, vil han lave den for mig, og jeg kunne måske overtale ham til at lave en til dig også - hvis du er interesseret.

Mvh. JL
Index
9415: sv: sv: hi-lift Jack (24-05-2003 18:53:38) (svar på 9275)
Runa Sturlason #5035, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 195.47.159.33)
Hej Jørgen

det lyder smart, har osse set det originale sæt, men ærger mig over at man tvangsindlægges til at købe handsker og en lille kort strop. Hvis din bekendt gider lave 2, vil jeg gerne være med på en tester. Og hvis vi skal kontrollere styrken, kan jeg måske få den testet, da min bror har arbejdet på teknologisk institut og kender gode folk med forstand på metaller.

Runa