sv: sv: sv: sv: sv: Anbefalet størrelse og styrke på sjælek (18-12-2010 12:44:18)
Benny Jepsen #2711, reg. mjyl
Hej Jens
Du må ikke bruge de billige og bløde galvaniserede sjekler fra Biltema, Harald Nyborg eller lignende.
De skal såmænd nok holde til at blive brugt hårdt den første gang, men det er ikke sikkert at de bliver ved med det.
Når du begynder at arbejde med spil, er det slet ikke nok kun at forholde sig til det et spil kan trække. Du skal altid regne ud fra det "værst tænkelige".
Forestil dig at din bil sidder uhjælpelig fast - så fast at en hjælper med et spil ikke kan trække dig fri. Næste trin er så at anvende en blok sammen med spillet for at (næsten) fordoble trækkraften. Det skal dine befæstigelser også kunne holde til - og så taler vi altså om et træk på 4-8-10 tons, alt efter hvor mange blokke der anvendes.
Jeg har mere end en gang set og oplevet at de bløde sjekler simpelthen bøjer under belastninger og ikke længere kan skrues fra hinanden. Det er ikke nogen sjov situation når man hænger i en wire halvvejs oppe af en bakke, eller i et dybt mudderhol når der skal rigges om for at ændre træk eller retning.
Så det er bestemt ikke for sjov at dem der arbejder seriøst med spil og bjergning, altid bruger seriøst grej.
Et godt (og billigt) sted at købe den slags udstyr er hos Fyns Kranudstyr.
LR-hilsen
Benny #2711