Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Testkørsel med 110" V8 3500 med Hho generator (12-03-2011 10:24:51)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
Nej Kalle. Du har misforstået. Prøv at læse nedenstående igen:

"Det overraskende er, at der via en ideel og praktisk varmepumpe bliver pumpet mere *varmeenergi*, end der tilføres af *(mekanisk) energi*. F.eks. vil en ideel varmepumpe kunne pumpe cirka 9 gange så meget varme, som der tilføres, når Tkold = -10 °C og Tvarm = 20 °C. Med stempelkompressor baserede varmepumper er det almindeligt med en faktor 2 til 3."

Læg mærke til at skribenten skelner mellem "Varme-energi" og "Mekanisk energi" Varmen er der allerede. Man pumper den bare rundt.

Lidt længere forklaring: Jorden er jo varm. I forhold til det ydre rum ganske varmt. Der er altså en termisk varme, i jorden og i luften omkring os. Når man bruger en varmepumpe, så pumper man noget af varmen fra en beholder eller rum om du vil over i et andet. I et køleskab "trækker man varmen ud", derfor bliver der varmt bag køleskabet. Et aircondition-anlæg virker på samme måde. Det bliver også varmt. Nogensinde hørt om en brand forårsaget af et overophedet air-conditionanlæg? Det forekommer! Vender man processen rundt, så kan man altså køle luften udenfor ned, og lede varmen ind i sin stue. Det behøves ikke at være varmere udenfor end indenfor. Der kan sagtens være 5 gr. udenfor og 20 gr. indenfor. Men princippet er stadig at man tager lidt af den varme der er udenfor og fylder stuen op med den så at sige.

Den termiske varme er altså ikke den samme som den "mekaniske" energi skribenten omtaler. Det er den energi pumpen skal bruge. Hvad enten det er el eller benzin eller hvad der nu trækker pumpen.

Kunne du få en bil til at køre på termisk varme, så ville du nok have en sensation. :)

Vindmøller er et andet eksempel på en generator der tilsyneladende frembringer mere energi end den forbruger. Men det gør den jo ikke. Den "opsamler" jo sådan set bare den energi der allerede er. Præcis som en solfanger.

Når man i en bilmotor udvinder energi ved at forbrænde masse, så lærer 1. og 2. termiske lov os at vi ikke kan generere mere energi end vi forbruger. Det kan sagtens lade sig gøre at spalte vand til ilt og brint, men den energi er den samme som den energi, som man vil vinde ved at brænde de to grundstoffer sammen igen. For øvrigt kræver det så meget energi at det ville en alm. bilmotor aldrig kunne generere strøm nok til at det gjorde en forskel, hvilket man også kan læse i Mortens link. 2. termiske lov lærer os at nok er mængden af energi i universet konstant, men der er altid et henfald til et lavere niveau, populært sagt, der forsvinder noget varme ud i verdensrummet ved processen hver gang.

Måske engang i fremtiden vil vi med vindmøller eller anden vedvarende energi kunne generere vand til brint, som vi kunne køre på. Men indtil da må vi nok nøjes med at spare på benzinen og cykle noget mere. For øvrigt bliver man mere sulten af at cykle. Man bruger jo mere energi. :)

Mvh Niels




Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "vippearm"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.