Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Land Rover ikke længere ren 4x4! (22-05-2011 08:18:53)
Ib Hammer #0219, reg. mjyl
hej Niels og andre

Range Rover er ikke blevet et selvstændigt mærke !!

Markedsføringsmæssigt og kun på dette område har fabrikken delt modellerne op i to modellinjer Land Rover (Freelander, Defender og Discovery)og Range Rover (Range Rover Evoque, Range Rover Sport og Range Rover). Range Rover modellerne har stadig Land Rover logoet i kølergrillen.

Sjovt nok var dette ikke tilfældet fra 1970 og frem til 1990, men det er der ikke mange der husker. Land Rover logoet kom først på i 1990 da man stod med tre modellinjer Land Rover Ninety og Oneten og modellerne fik navnet Defender, de to andre var Discovery og Range Rover, og det var på denne baggrund Range Rover fik logoet i kølergrillen og på bagdøren.

Range Rover Evoque - denne model markedsføres først med 4-hjulstræk, og lidt senere kan man som option vælge modellen med 2-hjulstræk. Evoquen med 4-hjulstræk kan som Freelander sagtens begå sig i terræn, ikke som en Defender eller de større modeller, men stadig til de flestes behov. Har været der og prøvet den.

Freelander 2 med 2-hjulstræk er en option fra modelår 2011, dvs fra september 2010. Også denne kan dog klare en del i terræn, læs bl.a. Morten Dams test i Oasen nr. 1 2011. At fabrikken har valgt at markedsføre Freelander med 2-hjulstræk skyldes ganske enkelt at ca. 25% på verdensplan af de "små" SUV'er sælges med 2-hjulstræk, så der er en del god fornuft i at få sin del af dette marked.

mvh
Ib 0219

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "vandpumpe"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.