Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: Land-Rover fundet (14-11-2011 13:33:42)
Morten Dam #6034, reg. nvsj
Dav Niels

Hvorfor egentlig ikke?
Undervisningsinstitutionerne, de printede og æterbårne medier og samfundsspidserne går jo ikke særlig meget op i vedligeholdelse af modersmålet, der som Edward Lembcke i 1859 indskrev i den danske sangskat ”er så dejligt, det har så mild en klang“.

Dermed tænkte han næppe på det forfald, som kendetegner dagens sprogbrug, et forfald som pjokkede sprogvogtere desværre ofte definerer som en naturlig og uundgåelig fornyelse/forandring.
Derved slipper man for at gå i rette med de verbale spasmer, der i dag spredes som pest - f. eks. med brug af nutids- og datidsform, ental og flertal, navneord, omvendt brug af talemåder, formørkede og/eller vildledende syntakser etc.

Når det gælder betegnelsen af en bil med træk på alle fire hjul, så anføres det i Politikens ”Nudansk Ordbog“ således:
firehjulstrukket el. firhjulstrukket el. firehjulstrukken el. firhjulstrukken
firehjulstræk el. firhjulstræk
firehjulstrækker el. firhjulstrækker

På samme måde er der angiveligt frit valg mellem ord som:
firepersoners eller firpersoners
firemotorers eller firmotorers
firetaktsmotor eller firtaktsmotor

Derimod kan der ikke sættes ”e“ efter ”fir“ i ord som firben, firbenet, firkantet, firkløver, firling, firlænget, firspand, firskåren etc.
Jovist, den danske tungemål er et svær en ...

Betyder det overhovedet noget?
Tja, med tanke på, hvordan penne i denne kreds kan gløde og blæk strinte, når det f. eks. gælder betegnelsen af vore 4-hjulede ekvipager, er det ikke helt uvæsentligt.
Hedder det f.eks. Land Rovere eller Land Rovers, Land-Rover eller Land Rover etc.
Producenten har forlængst droppet bindestregen i navnet, mens vi fastholder den oprindelige skrivemåde.
Sproget er et afgørende led til forståelse mellem mennesker.
Detaljer som ”fir“ eller ”fire“, bindestreger og lignende kan ses som ligegyldige petitesser, men jo flere små skred, der løber sammen, desto nærmere kommer vi en regulær babylonsk sprogforbistring.

Foruden at være beskrivende er ord også værdiladede, så de ved overfladisk eller uovervejet anvendelse kan medføre misforståelser og negative reaktioner.
Det fremgår af flere meningsudvekslinger i dette forum.

I den aktuelle sag kunne en part i sagen oplyse, at det var et 4-hjulstrukket køretøj, som var på afveje, og at det angiveligt var en Land Rover.
Imidlertid ses betegnelser som ”jeep“ og ”landrover“ jævnligt og i mangel af bedre viden hæftet på 4-hjulstrukne biler med deraf følgende vildledning og misforståelse, så der er bestemt grund til at vogte og pleje sproget og bruge det med omtanke for dets mange facetter.

Så Niels, du skal ikke æde noget i dig, der er frit valg med hensyn til fir/firehjulstrækkere.
Ellers kan du bruge den mere entydige betegnelse: 4-hjulstræk.
Det gjorde jeg forleden i en reportage om en ny bilmodel, men uden større held, for en nævenyttig redaktionssekretær omskrev det resolut til firhjulstræk.
Og så var jeg helt nede på Jorden igen ...

Må lyset skinne på din vej.

Vor gunst som tilforn
Morten



Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "styrekugle"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.