sv: sv: Webasto airtop (15-12-2011 21:18:20)
Lars Rindom Jensen #8410, reg. øsj
Hej Paul,
Min bil er en 90'er og jeg vil gerne have fyret væk fra det 'våde miljø' i tilfælde af vadning.
Jeg planlægger at køre til nordkap omkring 1 februar og det ikke utænkeligt med -30c. Allerede ved -15c synes jeg det er rigtig svært at holde varme i fusserne ... Så nu skal de have lidt ekstra varme.
Samtidig vil jeg kunne bruge webastoen til at tørre tagteltet med om morgenen da jeg må forvente lidt rimfrost på indersiden af teltet ;o) muligvis skal det også kunne tændes over natten hvis nødvendigt.
Jeg har to batterier men ved de lave temperaturer så er selv to batterier ikke luksus.
Jeg har også fået den ide at webastoen også kan sende lidt varme ned i batterirummet ... Det kunne måske være hjælptilselvhjælp...
Jeg håber derfor at en halv time motorvarme og et par timer webasto varme er hvad jeg kan hive ud af mit aux batteri og samtidig bruge det som et ekstra lille boost til start batteriet hvis nødvendigt.
Din tanke om manglende diesel på det ene eller måske begge fyr har også været min bekymring. Men det kommer muligvis til at knibe med tid til monteringen så jeg leder faktisk efter en 'let' løsning ...
Hvis nu jeg kun kører et fyr af gangen ... Kan jeg så komme til at suge diesel ud af systemet på det fyr som ikke kører?
Jeg vil naturligvis koble de to diesel systemer sammen så tæt på tanken som mulig ..
Lars