sv: Dansk ombygget Sl (08-06-2012 16:59:47)
Claus A. Kjøller #1105, reg. ssj
Jeg kan da godt give den her, på dansk, Verner. :-)
Bilen er en 80" fra 1951,kommet til DK i efteråret 1951 som almindelig venstrestyret med softtop. Indregistreret første gang i 1952 efter ombygning til slangetender hos Frederikssund Karosserifabrik. Karosseriet er bygget efter samme skabelon som blev brugt til Tickford Station Wagon, dog med den forskel at den danske havde døre der lukkede bagud. Karosseriet var bygget af egetræ og taget havde spanter som på en båd. Sider og bagende beklædt med tynde metalplader og taget beklædt med lærred der var lakeret sort. Var tjenestegørende ved Frederikssund Brandvæsen i mange år herefter.
Jeg erhvervede bilen i 1990 ved en tilfældighed. Ved landsrådet året før havde Per Brunsgaard fra region Fyn vist mig nogle billeder af en Serie I han havde set hos en mekaniker i Vissenbjerg. Vi talt om at det kunne være sjovt at eje den, men det blev ved snakken da vi begge havde Land-Rover produkter enmasse på matriklen.
I februar 1990 var familien til komsammen i Svendborg og min kone ville meget gerne forbi Vissenbjerg på vej hjem da hun havde set at der var en antikvitetshandler der havde "den skønneste terrin som hun bare måtte se nærmere på"...gaaab, men hvad... kom i tanke om Land-Roveren og om den måske stod hos mekanikeren endnu.
Det gjorde den :-) Der blev prøvekørt, sparket dæk og forhandlet og aftalt at bytte lige over med familiens VW Jetta. Land-Roveren skulle synes og have monteret træk inden levering- Blev hentet i Odense ugen efter i snevejr og smat. Kørt til Helsingør af mand på 2 m x 120 kg. med termokedeldragt og gummistøvler. SÅ er der ikke megen plads bag rattet i en 80". Måtte åbne døren hver gang jeg skulle koble ud fordi der ikke var plads nok mellem rat og dør til at jeg kunne løfte benet.
En 80" har bundhæftede pedaler der skal trædes ned ovenfra.
"Lille Marie" tjente familen godt i mange år, og blev undervejs udstyret med en Volvo B20B motor med 98 HK istedet for den bovlamme og meget slidte 2,0 halvtopper med 50 HK den var født med.
Ved Land-Rovers 50 års jubilæumstræf ved Eastnor Castle lurede de øvrige Series One Club medlemmer lidt over motorlyden hæ-hæ...
Blev iøvrigt udstyret med en uhyre sjælden hardtop ved samme lejlighed, fundet hos en hugger i Wales :-))
"Lille Marie" har også været "Taskleader vericle" ved udtagelsen af de skandinaviske hold til Camel Trophy midt i ´90 erne. At bagakslen faldt af i Norrköping på ved til Camel Event oppe i Sverige er en anden historie.
Trækarossen blev sidst i 90 erne udskiftet med original karosse pga. råd og svamp i trækonstruktionerne.
Hun blev nogle år senere solgt til en anden Land-Rover entusiast med hjertet på rette sted. Han solgte den senere videre til en fælles bekendt, Jesper Løwe, i Hillerød som på det seneste har oftret rigtig megen tid og penge på at bringe hende tilbage i mint condition og den er blevet rigtig flot, men det kan Jesper selv fortælle om....
med LR hilsen
1105 Claus