Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Team Glad (04-02-2013 12:07:01)
Mikael Friis #3481, reg. nsj
Hej

Til info har Oasen d.d. modtaget nedenstående pressemeddelelse fra Team Glad. Jeg forventer at bringe en fyldestgørende reportage fra Team Glads deltagelse i Interkontinental Rallyi næste Oasen, som er på gaden ca. 4. marts.

Mvh
Mikael Friis
Oasen-redaktør

TEAM GLAD I SPIDSEN FOR INTERCONTINENTAL RALLY

Efter seks etaper har danskerne Jacob Glad og Philip V. Hansen i deres QT Wildcat 500 Dakar taget føringen i det nye ørkenrally fra Almeria i Spanien til Dakar i Senegal - en event som følger sporet fra det oprindelige Paris-Dakar Rally.
Søndag gennemførte Team Glad den sidste af de marokkanske etaper i det igangværende 5.000 kilometer lange Intercontinental Rally 2013. Mandag handlede det om den første af de mauretanske etaper, der adskiller sig fra Marokkos stenede ørken og de kølige Atlasbjerges snoede veje. Nu gælder det Mauretaniens enorme sandklitter og lumske pletter med fesh fesh; det løse sandstøv, som kan få bilerne til at synke i til akslerne, gøre det overordentlig vanskeligt at forcere terrænet, og resultere i store tidstab.
Nu skilles de allerbedste fra de bedste og mindre gode, og udfaldet af de mauretanske etaper vil kunne give et fingerpeg om, hvor i feltet den endelige vinder skal findes.
Team Glad tog fat på opgaven med et optimalt udgangspunkt, idet Jacob Glad og Philip V. Hansen i deres rappe QT Wildcat tog føringen blandt bilerne, før rallyet krydsede grænsen til Mauretanien.
- Vi starter med et forspring på 19 minutter til vores nærmeste konkurrent, og det har vi tænkt os at udnytte bedst muligt. Vi satser på at fastholde føringen gennem de kommende dages kørsel i de vidtstrakte sandklitter, fortalte Jacob Glad kort før løbets re-start søndag morgen.
- Bilen kører fantastisk, og bortset fra tre punkteringer undervejs i Marokko, har vi ikke haft særlige problemer. Samarbejdet i teamet har fungeret perfekt, og bilen er blevet serviceret og mindre detaljer er ordnet ved hver pause, tilføjer Jacob Glad.
Flere konkurrenter er udgået og andre har eller har haft store problemer med at holde deres biler kørende. Ved starten var der yderligere to Wildcat-biler i feltet, men den ene slog en forlæns kolbøtte og udgik. Den anden er stadig med, men et godt stykke bagefter det danske Wildcat-team.
Jacob Glad og Philip V. Hansen har tidligere kørt ørkenrally. I 2006 deltog de i Dessert Storm Challenge i Marokko og vandt.
- Sammenlignet med løbet i 2006 er Intercontinentel Rally mange gange hårdere og mere udfordrende, og det bliver værre endnu, men løbet er godt organiseret. Den sjette etape fra Smara til midtvejspausen i Boujdour var på 500 kilometer, som vi kørte med et gennemsnit på 80 km/t og undervejs krydsede vi med 150 km/t en saltsø. Sjovt men også farligt. Man skal have øjnene med sig og være parat til omgående reaktion, f.eks. overfor et hul som dét konkurrenterne i den ene Wildcat overså, og derfor væltede, fastslog Jacob Glad, før han og co-driver Philip V. Hansen tog fat på en ny 500 kilometer lang etape uden pause.
Efter 2.500 kilometer førte Team Glad i tiden 33:31:00 timer foran nummer to, det tjekkiske team Vlastimil/Vlastimil også i Wildcat med 33:50:00 timer og spanierne Merino/Fernandes i Toyota Land Cruiser med 36:16:00 timer.
Rallyet har mål i Dakar, Senegal, den 10. februar.
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "generator"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.