Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Invitation: Intercontinental Rally 2013 Dakar event lørdag d. 13. april (20-03-2013 23:20:34)
Philip Volmer Hansen #8150, reg. nvsj
Kom og hør os danske deltageres levende fortælling om Intercontinental Rally 2013.

• 22 danskere, 4 racerbiler (tre Land Rover 90" og en QT Wildcat), 5 motorcykler, 2 team support biler og 1 truck deltog i dette års udgave af Intercontinental Rally 2013 med start i Sydspanien og mål i Dakar i Senegal.
• 2 kontinenter, 5 lande, 5.000 km. gennem Atlas bjergene, stenørken i Marokko, sand dunes i Sahara, steppeørken i Senegal og mål på stranden i Dakar.
• En fantastisk rejse med superflotte resultater af de mange danske deltagere.

Mød op og få historien fra deltagerne selv. Vi fortæller om oplevelserne i ord, billeder og video. Hør f.eks. hvordan Team Fat Pony får "knækket" startspærreren på ponyen, og hør hvordan Tom og JB fik lukket hullet i deres bundkar. Hør om Simons 26 timer alene i sandet.
Oplev også alle bilerne, motorcyklerne og den deltagende danske truck, som alle vil være udstillet.

Program:
Vi forventer mange besøgende på dagen og vi har valgt at dele arrangementet i to omgange. Arrangementet er åbent for alle med hang til eventyr, lugten af benzin og sand mellem tænderne.

Hold 1:
Kl. 09.30 Eventet åbner
Kl. 10.00 Foredrag og efterfølgende workshop og udstilling - mød alle deltagerne og deres racerbiler, motorcykler, truck, teamsupport og navigation mv. Her kan du møde deltagerne og få en snak om udfordringer og oplevelser før, under og efter løbet.
Kl. 13:00 Afrunding hold 1

Hold 2:
Kl. 13.00 Eventet åbner
Kl. 13.30 Foredrag og efterfølgende workshop og udstilling - mød alle deltagerne og deres racerbiler, motorcykler, truck, teamsupport og navigation mv. Her kan du møde deltagerne og få en snak om udfordringer og oplevelser før, under og efter løbet.
Kl. 16:30 Afrunding hold 2

Foredragene kl. 10.00 og 13.30 er ens i indhold, så det er helt op til dig og din kalender, hvornår du ønsker at deltage.

Se video fra Intercontinental Rally 2013 - http://www.youtube.com/watch?v=3PbmVdUaF2I
Og læs mere om Intercontinental Rally her - http://www.intercontinentalrally.com/

Dato: Lørdag, den 13. april 2013

Adresse:
Bilcentret Peer Glad A/S
Slagelsevej 88, 4400 Kalundborg (Land Rover forretningen)
www.glad.dk

Entre: Gratis deltagelse

Der vil være mulighed for at købe vand, øl, kaffe og pølser til fair priser.
Tilmelding: Senest onsdag, den 10. april 2013 via nedenstående link.

Vi glæder os til at se dig, en god ven og din familie.


Race hilsen fra

De danske deltagere i Intercontinental Rally 2013
Fra denne klub: Martin Kremmer, Christian Nauta, Søren Bach, Tom Lindboe, Peer Glad, Jacob Glad, Philip Volmer Hansen

Tilmeld dig eventet her - http://glad.dk/tilmelding-til-dakar-race-event-lordag-den-13-april/
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "blinklys"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.