Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Defender Td5, Totalsvigt/startspærre ?. (22-02-2004 20:05:27)
Jørgen Lund #4515, reg. øjy
Hej Michael

Proceduren for indlæsning af nødkode er:

1: Tag fjernbetjeningen af nøgleringen, og hold fjernbetjeningen på god afstand af tændingslåsen, mens koden indlæses.
2: Inde i kabinen, med førerdøren lukket, skal nøglen straks sættes i tændingslåsen, som derefter drejes i stilling "II". Hold nøglen i denne stilling, indtil alarmen lyder og afbryd tændingen, hvorefter førerdøren åbnes og lukkes.
3: Drej tændingslåsen til stilling "II" det påkrævede antal gange for at indlæse det første ciffer i koden (hvis det første ciffer er 4, skal nøglen drejes til stilling "II" og derefter tilbage til stilling "0" fire gange).
4: Åbn og luk førerdøren (dette vil indlæse det første ciffer i koden).
5: Drej tændingslåsen til stilling "II" og tilbage til stilling "0" det påkrævede antal gange for at indlæse det ANDET ciffer i koden.
6: Åbn og luk førerdøren igen.
7: Drej tændingslåsen til stilling "II" og tilbage til stilling "0" det påkrævede antal gange for at indlæse det TREDIE ciffer i koden.
8: Åbn og luk førerdøren igen.
9: Drej tændingslåsen til stilling "II" og tilbage til stilling "0" det påkrævede antal gange for at indlæse det FJERDE ciffer i koden.
10: Åbn og luk til sidst førerdøren en gang til.

Dette var en afskrift af den instruktionsbog, der følger med en ny Defender Td5 - og, som Paul allerede har nævnt, der medfølger også et kort med kode, som du burde have haft udleveret, da du købte bilen.

Jeg håber, dette kan hjælpe dig.

Mvh. JL

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "undervogn"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.