sv: Erfaring med / anbefaling af 4x4 vinterdæk? (02-09-2013 23:27:04)
Bo Helsted
Hej Anders,
jeg har kørt en del vinterkørsel i det svenske med BFG A/T på min RRC.
Det går faktisk meget godt, især er de gode på u-rydtede veje med høj sne (jeg har kørt ad tilkørselsveje gennem ½ meter ny sne uden problemer). Der, hvor det bliver "ubehageligt" er landeveje/grusveje med hårdt, fastkørt sne, som kan være meget glat (næsten som bar is). Der føler jeg ærligt talt, at min gamle baghjulstrukne Volvo med pigdæk stod bedre fast. Så længe man accelererer går det godt - det er når man bliver grebet af "morfar-foden" på bremsen, at man mister grebet. Så husk, at bare fordi du accelererer godt, bremser du ikke nødvendigvis ligeså godt.
BFG A/T var godkendte som "ægte vinterdæk" (snow-flock mark) af den svenske dækorganisation indtil 2004, så vidt jeg husker. Om de ændrede krav, eller BFG ændrede mønster eller gummi, ved jeg ikke.
Før jeg fik mine A/T dæk havde jeg Michelin Synchrone, som også er et hel-års dæk, de var ihvertfald meget, meget dårligere. Selv i koldt regnvejr kunne man tydeligt mærke nedsat greb.