Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Hjemmelavet snorkel! (06-04-2004 11:28:40)
Kim Horsevad #6594, reg. njy
I indlæg #13842 og #13902 efterspørger Søren og Stefan ideer til hvordan man laver en hjemmelavet snorkel.

Jeg har lige lavet en sådan.

Min fremgangsmåde var først og fremmest at finde et stykke stålrør i "skrammelbunken". Rørets udvendige diamter 63mm, godstykkelse 2mm.

Derefter påsvejse 3 stykker fladjern 30mm/2mm som monteringsflanger. Derefter bore et 6mm hul i hver ende af disse monteringsflanger. Herefter tager man det fabrikerede rør med ud til sin bil og måler ud til fastgøringshuller.

Snorkelrøret er således monteret på siden af den stolpe som holder forrude og dør.

Toppen af snorklen er købt færdig hos midtjydsk. Så vidt jeg husker kostede den et par hundrede kroner. Toppen monteres på røret med spændebånd, rørklamper el. lignende.

Røret er grundet to gange med corrostabil grunder og sortmalet een gang - også med corrostabil.

Slange fra luftfilter til indsugning fjernes og erstattes med et stykke slange som går fra luftfilter og op igennem frontvingen og op til snorkelen. Jeg har brugt nogle "power clamps" til fastgørelse af slangen på rørstudserne; men almindeligt spændebånd kan også bruges.

Alle samlinger tætnet med liberale mængder af silikone.

Afløbsstudsen i det forreste del af luftfilteret har jeg tætnet med silikone. Systemet er tæt; så der skulle ikke gerne komme vand ned til luftfilteret. Og en sådan (ret åben) afløbsstuds synes jeg ikke virker særlig betryggende!

Selve samlingen i luftfilterkassen er også tætnet med silikone.

Plasticslangen er købt hos den lokale maskinforretning, jeg tror det kostede 50 kr/m. Jeg ville gerne have haft slangen i sort farve i stedet for det grå; men det var umuligt at opdrive!

Jeg har sikret mig at alle samlinger er tætte vha. en spray med "diesel-start". Et forsigtigt pust med diesel-start mod samlingerne mens motoren er i tomgang, så vil man kunne høre om der er en utæthed (motoren tager omdrejninger)... Vær dog lidt forsigtig med det stads; det er ikke særlig sundt for hverken mennesker eller motorer!

Slutteligt et lille spørgsmål til Stefan (eller andre smede blandt forumets brugere): Hvis man vil bukke stålrør i stedet for at bruge plasticslange, hvordan gøres det så? De rør jeg forsøgte med blev flade i bukningen (på trods af forudgående opvarmning)... Det ville altså se lidt pænere ud med et stålrør liggende på frontvingen end et gråt plasticrør. Desuden ville konstruktionen være stærkere.

Håber anvisningen kan være nogen til nytte!

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "lydpotte"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.