Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Nu vil den bare ikke starte...RRC V8 efi (07-11-2014 10:48:38)
Bo Helsted
Så fik jeg svejset, bukket og lavet al rusten på min RRC V8 1990, og efter gode råd og billeder herfra kom det hele også til at passe sammen. Gulvtæpper, reservehjul og alt passede som...som det nu gør i en RRC. Happy ending troede jeg.
Men nu vil den ikke starte (overhovedet)!. Den har stået ude i det fugtige vejr - i nu 4 uger. Batteriet er OK og ladet op. Tændkabler nye (og prøvet med de gamle). Skiftet et ad gangen, så der er ikke byttet om på noget.
Måske skal dette lige med: Da jeg hældte benzin i den nye tank, prøvede jeg at starte: Den startede i første hug (som altid), men døde efter 10 sekunder. Efter lidt fejlsøgning, fandt jeg ud af, at benzinpumpen ikke kørte. Den startede altså på "rester i systemet". Nu kører tankpumpen godt igen (der var et dårligt stik), men motoren - den er helt død. Jeg checkede tændingsdele, og fandt at kablet mellem spole og fordeler var 99% knækket (tæret stik). Så derfor - nye kabler. Det har dog ikke hjulpet. Jeg kan trække 10 mm gnist mellem spolekablet og blok. Og tændrør 1 pillet ud gnister også mod blok. Selv med masser af startgas direkte i indsprøjten tænder den ikke. (Derfor er jeg koncentreret om tændproblemet).
Tændrøret virkede dog fugtigt da jeg pillede det ud. Både af benzin og vand.
Er næste forsøg at købe 8 nye tændrør, eller er det spolen, eller tændforstærkeren jeg skal mistænke? Jeg ved godt at sidstnævnte er et problembarn, men jeg har kraftig gnist og som sagt - for 4 uger siden ingen problemer overhovedet. Familien taler allerede om, hvad sådan en afhenter-bil mon er værd på dba.dk...
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "toppakning"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.