sv: sv: sv: Skift af kobling 110 300tdi, motor ud eller..? (10-12-2015 08:46:27)
Claus Johansen
Enig med Verner, Ud med motoren!
Fjern køler, udstødning og div. slanger og ledninger, der ser værre ud end det er. Hæng motoren i kranen og fjern motorophængene fjern evt. også travers under gearkassen. Med kranen kan motor/gearkassen nu vippes op og ned, hvilket gør det lettere at komme til boltene og skille koblingshuset fra motoren. Ret motor/gearkasse op og understøt gearkassen med en donkraft inden de sidste 2 bolte fjernes. Fjern de sidste 2 bolte og vupti motoren er ude.
Husk at skifte koblingsarmen (til en forstærket udgave måske) og evt. det beslag den vipper over. Det er træls at armen bliver slidt igennem 14 dage efter du har skiftet kobling ;-)
Brug evt. en topnøgle-forlænger og noget malertape til at lave en dorn til brug når den nye kobling skal monteres. Hvis den ikke sidder lige er det umulig at samle motor og gearkasse. Det er slemt nok at få strålerne til at passe. ;-)
God arbejdslyst. Det kan godt laves på en dag af en mand.
Mvh Claus