sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Måler i forhjul - skal den bare læse ind på den smårustne aksel ? (26-03-2016 21:59:59)
claus vegener #9245, reg. øjyl
Hmmm Det er ikke mig, der oplever at et hjul slæber - det er abs systemet og derfor nedsætter det bremsekraften til det berørte hjul - som altså ikke yder den normale bremsevirkning. Jeg taler her om en D1 1997. Det er helt tydeligt, at man hører/mærker abs-pumpen og bilen trækker skævt. En abs-føler der svigter på et enkelt hjul giver altså skævbremsning fordi systemet tror, den skal holde hjulet i gang mens de øvrige hjul nedbremses.
Da vi i perioder bor på en bjergtop og gerne vil sikkert ned, har jeg ved den type abs-svigt opnået normal bremsevirkning på alle 4 hjul, ved at fjerne abs-sikringen. Og så fået det ordnet når vi kom tilbage til civilisationen igen. Men så er det bare en bil uden abs og det fungerer jo også.
Ved en anden lejlighed blev en bremseslange til venstre forhjul utæt - og heldigvis var det en go' gammel D1 med en ordentlig tromle-kardan håndbremse, der ku' holde bilen. Da det lokale værksted ikke kunne / måtte levere en ny slange var der ikke andet at gøre end sætte en udluftning skrue (lukket) i abs afgangen og tage ovennævnte sikring igen. Så bremsede den på 3 hjul og kunne køres med forsigtighed indtil jeg fik et komplet slangesæt tilsendt fra DK. Da vi skal ned af en ca 20% fald og yderligere sidehældende muddervej på en strækning, er der ingen tvivl om, hvorledes bilen opførte sig ved skævbremsning - men det var håndterbart.
Når jeg skriver "måtte" så er det fordi værksteder i ES ikke må lave bremserør, som vi gør i DK med at bruge flare-værktøj til at lave kraver og tilpasse bremserør. Det skal åbenbart være fabriksfremstillet.