Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Differential Lock (02-07-2004 11:59:38)
Kim Horsevad #6594, reg. njy
Din bil er udstyret med permanent firhjulstræk. Det betyder at fremdrivningskraften fra motoren fordeles - i princippet ligeligt - imellem de fire hjul.

Men når en bil skal svinge vil man komme i en situation hvor det yderste hjulpar skal beskrive en større cirkelbue end det inderste hjulpar. Det betyder altså faktisk at det yderste hjul skal dreje flere gange ind det inderste.

Derfor er det nødvendigt med et differentiale på hvert af akslerne (Den store "klump" ca. midt på hver aksel). Differentialet fordeler fremdrivningskraften imellem de to hjul, således at et hjul stadig kan dreje hurtigere rundt end et andet.

Da bilen er udstyret med permanent firhjulstræk og der også kan forekomme forskelligeheder i de to hjulpars hastigheder er det derfor nødvendigt med et yderligere differentiale, som fordeler kraften til henholdsvis bagaksel og foraksel. Det er dette differentiale som kaldes et centerdifferentiale og det er det differentiale der kan låses.

Når du låser centerdifferentialet tvinger du dette til at fordele kraften til foraksel og bagaksel med en 50%/50% fordeling. Dette må du KUN gøre ved kørsel på et løst underlag (Altså aldrig på stenbro, asfalt eller flisebelagt underlag). Hvis du kører ligeud med en lav hastighed og er sikker på at ingen af hjulene kører hurtigere end et andet kan du aktivere/deaktivere differentialelåsen under kørsel. Derudover kan den aktiveres/deaktiveres ved stilstand; men du skal være opmærksom på at det kan vare et stykke tid før differntialelåsen rent faktisk går i indgreb eller deaktiveres. Derfor kan man ikke i alle tilfælde umiddelbart aktivere/deaktivere differentialelåsen ved stilstand - det kan kræve nogle meters kørsel. Check med kontrollampen på instrumentbordet.

Inden du bevæger dig ud i en terrænstrækning som virker vanskelig så vælg differentialelås og korrekt gear (sandsynligvis 2. Lav) INDEN du forsøger at forcere terrænstrækningen. Gearskift midt på en vanskelig strækning vil stort set altid være ensbetydende med fastkørsel el.lign.

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "benzintank"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.