sv: Må jeg prøve jeres Disco 2? (13-11-2019 12:08:48)
Jens Eggertsen #8005, reg. fyn
Hejsa, så har du fået den engelske syge ind med modermælken, den er stærkt vanedannende.
Jeg har haft tre styks af denne type og kan stærkt anbefale at du anskaffer dig en af den slags.
Jeg er af den overbevisning at I sagtens kan være i en disco 2 på hvide plader, der er faktisk masser af plads.
For tiden er der nogle til salg, men pas godt på efter min mening er de i en lidt for høj pris og køber du vel vidende der er "lige lidt" der skal laves så ender det ikke der, det koster yderligere, som en slags afbetaling.
Sku jeg købe disco igen så blev det en disco tre med mindre end 150000 km på tælleren og i en HSE diesel model, de koster og der er flere tekniske opgaver man skal sikre sig er udført eller skal laves, men det er der flere i klubben der ved en stor del mere om. Skynd dig at melde dig ind i klubben det giver dig gratis, ( næsten) et stort opland af godt vidende og erfarne mennesker der hjælper.
God jagt og spændende om du melder ind om dit køb.
MVH Jens i Lightweight