Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Undervognsbehandling med Hydraulikolie - Kan man det ? (14-10-2004 19:44:47)
Kim Horsevad #6594, reg. njy
Hej!

Angående linolie som rustbeskyttelse...

Linolie har - udover krybeegenskaber - også en meget lang tørretid. Netop det at olien ikke stivner til et hårdt lag gør det velegnet til rustbeskyttelse.

Men husk på at der således også kræves ny påføring med væsentligt kortere intervaller end med ordinært rustbeskyttelsesmiddel.

Det som egentligt er rart med linolie er jo også linoliens forholdsvise ugiftighed og uproblematiske nedbrydning i nærmiljøet, hvilket jo nemt kan blive en umiddelbar fordel for "hjemmefuskeren" som ikke har tilgang til en sprøjtehal med ordentlig udsugning og kontrolleret opsamling af spild.

Så vidt jeg ved bruges linolie ikke som rustbeskyttelse i udstrakt grad i Danmark; hvorimod det er en almindelighed flere steder i Sverige. I Sverige sælges således også flere professionelle rustbeskyttelsesprodukter på linoliebasis.

Almindelig rå linolie har dog de eftertragtede rustbeskyttende egenskaber direkte "fra flasken" så der er ikke umiddelbar grund til at købe dyrere forarbejdede produkter. Det eneste problematiske vil være genbehandlingsintervallet.

Har derudover rigtigt gode erfaringer med dinitrols produkter som også residerer i den forholdsvis ugiftige ende af produktskalaen...

Med Venlig Hilsen,
Kim Horsevad

PS: Klude og tøj som er vædet med linolie kan selvantænde. De skal enten afbrændes kontrolleret eller vaskes umiddelbart efter brug. Alternativt opbevares i en metalbeholder med tætsluttende metallåg.
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "truckcap"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.