Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Svær start (02-03-2005 21:32:54)
Jakob Dreyer #6545, reg. nsj
Hej alle. Jeg er helt grøn mht. teknik i min bil, men alligevel en lykkelig LR ejer. Sidste vinter startede min 90" TD5 med et vidunderlig diesel drøn hver eneste morgen. Jeg har intet olie fyr. Her til morgen var alt ved det sædvanlige, men da bilen havde stået foran firmaet i 9 timers snefygning var historien en anden. Der var et tykt lag is på kølerribberne, og ja, det var da godt nok koldt, men ikke koldt nok til at volde de store startvanskeligheder. Jeg startede motoren som sædvanlig og lod den køre lidt i tomgang mens jeg fjernede de værste is. Men efter 5-6 sek. gik den i stå. Måske havde jeg ikke ladet "forvarmeren" køre længe nok, men ihvertfald måtte jeg lade startmotoren køre i næsten 30 sekunder før der kom "liv" i motoren. Herefter hikkede og prustede den de mest groteske mængder kulsort røg ud jeg nogensinde har set. Jeg måtte prøve mange gange før jeg var stresset nok til at lade start motoren køre så længe. Det lød hele tiden til at motoren ville sætte ud, og jeg gav noget gas i forsøg på at holde den i live. Efter havde givet gas i et minuts tid havde motoren gasset af og kørte upåklageligt. Hvad kan være årsagen til mine problemer? Hvorfor ville motoren ikke starte når den nu har startet så fint ellers? Bilen har lige været til enormt service og kører som en drøm. Jeg tænkte over at alt det is der var kommet på bilen i løbet af dagen kunne stoppe for motorens luftindtag men det er kun et naivt gæt. Det bliver interresant at se hvad der sker i morgen tidlig ;-)
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "bagklap"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.