Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Hvorfor være medlem af DLRK? (25-07-2005 11:27:24)
Eva & Ib Krause-Kjær #3662, reg. øjy
Hej Tina!

Jeg forstår din frustration - om den er berettiget eller ej i din region, har jeg ingen mulighed for at vurdere, men jeg kan oplyse dig lidt om, hvad vi gør i regionsledelsen og arrangementsudvalget i Region Østjylland for at tilgodese medlemmernes ønsker.

Vi efterlyser løbende ideer og input til arrangementer blandt vore medlemmer, og det munder da ud i forskellige tiltag, men det er sjældent, at vi får direkte respons på efterlysningen. Derfor er vore arrangementer i høj grad baseret på, hvad vi har tradition for at stable på benene, og på hvad vi tror medlemmerne ønsker - vi kan ikke gøre andet. Vi prøver selvfølgelig at fange de signaler, som medlemmerne udsender bevidst eller ubevidst, og håber at vi tolker dem rigtigt.

Men når der endelig kommer en seriøs henvendelse eller et vink med en vognstang, så tager vi omgående aktion! Personligt er jeg glad, når der kommer en direkte henvendelse - så ved man, at arrangementet på forhånd er ønsket, og det er jo herligt - og klubben er til for medlemmerne.

For nylig har et medlem i vor region efterlyst terrænkørselsarrangementer for alle, og hvor man ikke behøver møde op i en topgejlet 90", men kan deltage i standardvogne. Det har vi valgt at tage til efterretning, og i september laver vi et Soft-Trophy-arrangement, hvor alle uanset LR-type kan deltage, og uden at man behøver være nervøs for at få rykket skærme og spejle af, men alligevel kan komme til at prøve grænser af, hvis det er det man ønsker - du og andre skal være meget velkommen til det arrangement!

Uden at ville udsætte noget som helst på vort blad, så er jeg fuldkommen enig med dig i, at det virker meget indforstået. Det er der i det hele taget meget der gør i DL-RK - men det er vel også ret naturligt, da der er tale om en bilmærkeklub. Til gengæld er jeg sikker på, at hvis du har specielle ønsker i retning af bladets indhold, så er redaktøren Morten Dam mere end lydhør over for disse.

Jeg går ikke ind for at dele klubben op - det giver ikke i sig selv "plads og arrangementer til alle" - det er mere et spørgsmål om, at medlemmerne kommer ud af busken med deres ønsker og forventninger - det har bl.a. du gjort nu, og lad os se, om ikke det udmønter sig i en reaktion eller et tiltag fra din regionsledelses side.

Med venlig hilsen
Ib Krause-Kjær
regionssekretær i Region Østjylland
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "bladfjeder"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.