Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: Hvorfor være medlem af DLRK? (29-07-2005 09:02:31)
Ib 0219
hej Jakob

Nu skrev jeg netop, at det ikke er regionsledelsen der skal lave alting, men at det er deres ansvar. De skal lede og fordele arbejdet, det er det de har stillet op til og er valgt til. At det gøres på mange forskellige måder er da bare fint.

Nu er nye medlemmer nok ikke dem der råber højest, men hvis de bliver nedgjort - "også en slags mennesker" Freelander'ister (hvad det så betyder)o.lign., så forsvinder lysten til at møde op efter et par forsøg. De er medlemmer og ejere af en Land Rover, og har erhvervet den Land Rover model der passer til deres behov. Forskellen i frihøjde på en Freelander og en standard Defender er til orientering kun et par centimeter.

Det jeg foreslår er dialog med de nye medlemmer, og der er masser af måder det kan foregå på. Som i så mange andre forhold er det førstegangs indtrykket der er vigtigt.

Med hensyn til den tilgang der har været til klubben i de seneste 5 - 6 år, så er der sjovt nok en parallel med salget af Freelander. Så kan man jo fundere over hvor alle de nye medlemmer kommer fra, mit gæt er, at det nok ikke er Seriebiler, der er årsag til den medlemsfremgang klubben har oplevet. Det er min opfattelse, at det i høj grad er forhandlerne, der har været med til at promovere klubben og ikke mindst forsikringsordningen, hvilket betyder at de nye Land Rover ejere er blevet medlem i forbindelse med de har købt en ny Land Rover.

Det er måske her årsagen til de ofte endeløse tråde opstår, klubben aner ikke hvem der er medlem (bortset fra navn og adresse), hvad de har for en model og hvorfor de er blevet medlem. Det mest sørgelige er nok at der tilsyneladende heller ikke er megen lyst til at finde ud af hvordan det hænger sammen, bortset fra reg. ØSj. medlemsundersøgelse, som vi ikke har st resultatet af endnu. Desværre, er der efter min mening, for mange ledende spørgsmål, men det er da en positiv start.

mvh
Ib 0219



Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "benzintank"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.