Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hvorfor være medlem af DLRK? (01-08-2005 16:00:11)
Morten Dam #6034, reg. nvs
Hej Poul - og Ib må gerne læse med over din skulder

Jeg har ikke deltaget i debatten som andet end menigt medlem, så derfor kan vi vist godt holde min profession uden for denne debat.
Ellers kan jeg tilføje, at stævneledelsen overfor mig har oplyst, at der var registreret 321 voksne og 67 børn til stævnet, altså henved 400 deltagere.
Selv med fradrag af en halv snes belgiere, en franskmand og en schweizer; de deltagende nordmænd er mig bekendt medlemmer af region L-F, var der stadig flere end 350 DL-RK deltagere fordelt på de ca. 170 enheder, der indskrev og akkommoderede sig med bil, telt, campingvogn, liggestol eller varebod.
Klubbens medlemstal andrager ifølge det senest tal, som jeg har set, mellem 2.200 og 2.300 husstande, men det kan selvfølgelig være steget lidt hen over sommeren på grund af de svirrende rygter om den driftige Land Rover-klub med de mange forskellige aktiviteter og en unik kombination af webside og medlemsblad etc. (Der må smiles!) Hvor mange personer disse medlemsskaber reelt andrager, er der vist ingen som ved.
Jeg havde ingen intentioner om at kaste brand i en statistisk diskussion og har så vidt jeg ved heller ikke gjort forsøg på at inddrage eller bruge landsstævnet eller deltagerantallet i dette som begrundelse for det ene eller det andet i debatten om manglende initiativer i klubben. Blot syntes jeg, at du skød over målet ved at reducere landsstævnets betydning.
Ligeså lidt har jeg med min opfordring til at stoppe palaveren på nogen måde lagt op til en knægtelse af ytringsfriheden, Poul, du skyder mig falske motiver i skoene. Lad være med det.
Jeg har givet udtryk for, at jeg finder tiden inde til at skifte fra snak til handling, Studerer man både denne tråd, som Tina startede, og den forrige, som Verner fra Sydsjælland satte igang, er det for mig at se ret tydeligt, at debatten er gået i selvsving. Der kommer ikke noget nyt frem, og argumentationen er stagneret bag et krav om vidtgående medlemsanalyser, som forudsætning for at
Så mange er vi altså heller ikke i denne kreds. Vi kan vel for pokkert mødes ” på jordsmonnet“ og tage en frisk, fordomsfri og fordragelig snak om tingene, udveksle ideer og finde sammen som ligesindede, der vil være med til at trække et læs, som kan bringe nye facetter ind i klubbens regi.
Påstanden om, at klubben er ude af trit med medlemskredsen, når bortses fra de, som trisser rundt i udrangerede og skrotmodne veteranbiler eller bader i mudderhuller, holder ikke. Det viser det generelle aktivitetsniveau og deltagelsen i arrangementerne.
Dermed er ikke sagt, at det er tilstrækkeligt. Jeg kan udmærket få øje på et behov for andre typer arrangementer til benefice for medlemmer i f.eks, Freelander eller nyere biler. Også fordi over en tredjedel af klubbens medlemmer er bosiddende i ”Østzonen“, det vil sige Sjælland og ikke mindst i de østsjællandske og nordsjællandske regioner. Mulighederne for stimulerende oplevelser med Landyen på Åboulevarden, ved City 2 eller på standardvejen i Gillelejeer er selvsagt begrænsede.
Jeg har sagt, at der efter min opfattelse er talt tilstrækkeligt om emnet, at der ikke i denne ombæring er tilført noget væsentligt nyt, og jeg har slået til lyd for, at tiden er inde til, at nogle træder frem og danner en kreds, som kan og vil tage reelle initiativer, der imødekommer det behov, som er afdækket.
Der er fra flere sider tilkendegivet vilje til at bistå med et sådant arbejde, men for at det kan få det rette indhold, bør en arbejdsgruppe med det sigte vel også repræsentere de medlemmer, som har efterlyst nye initiativer. Det er grunden til, at jeg opfordrede Tina og/eller ligesindede om at træde til.
At en landsomfattende medlemsanalyse skal være forudsætningen for at tage initiativ til nogtetsomhelst er rent ud sagt noget vitterligt vås. Lad os nu bare begynde et sted, så skal resten nok komme af sig selv.
Hvad dælen er der at nøle efter?

Som tilforn de bedste hilsener til dig og dine

Morten


Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "torpedo"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.