Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Oliespild fra V8 karburator..? (23-08-2005 12:37:49)
Tony Albers #4243
Sært problem,

På grund af utæthed har jeg skiftet begge pakninger under ventildækslerne(der hvor vippetøjet sidder). Igår bemærkede jeg et kraftigt oliespild på jorden hvor jeg havde været parkeret i 8 timer. Der var en pøl ca. 30 cm i diameter. Ved nærmere undersøgelse fandt jeg en løs slange der går fra bagenden af motoren gennem en lille dåse til luftfilterkassen -den satte jeg på plads. Her til morgen begyndte den pludselig at ryge hvidt, og da jeg kiggede under bilen løb olien stadig ned af blokken og dryppede på jorden og udstødningen. Ved undersøgelse af luftfilterkassen kunne jeg se at den var meget olie i den, der var røget med ind i motoren(deraf den hvide røg). Jeg kontrollerede begge ventildæksler, synlige slanger og pakninger, men kan ikke finde utætheder. Der er olie overalt i "dalen" under karburatorerne. Den puster lidt op af udluftningshullerne i ventildækslerne, men ikke voldsomt meget. Olien i luftindtaget kommer sandsynligvis fra slangen bag på motoren, men der kommer ikke noget ud hvis jeg piller den af. Måske skal der belastning på motoren.

Er der andre der har set det her før, og findes der en umiddelbar løsning?

Mvh Tony
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "jerrycan"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.