Land Rover Forum

Svar på indlægget:

veteran-udvalget (31-10-2005 22:25:21)
Claus Pihl Christensen #6639, reg. øjyl
Hvad:
Jeg har et spørgsmål omkring veteran-udvalgets rolle i DLRK. Hvem er de og hvad kan man bruge udvalget til? Jeg har søgt efter svar men uden held. Jeg har skrevet til Eli, men uden held.
Jeg har hørt, at udvalget lavede en ”udstilling” på landsstævnet, er det korrekt?

Hvorfor:
Jeg har gennem et par år været igang med at restaurere en serie2a fra 1966. Jeg havde mange spørgsmål undervejs. Nogle blev besvaret af jer kære forum, andre spørgsmål fik jeg besvaret, af folk i den engelske serie 2 klub. Jeg besluttede, at og lave en dansk hjemmeside til hjælp for andre, som forsøg på at besvare nogle af de spørgsmål der melder sig når man er i gang med et større restaureringsprojekt. Mit forsøg gik ud på, at se hvor mange serie2-3 medlemmer der havde brug for ekstra vejledning som jeg selv, når det kom til de lidt mere kringlede problemer. Det skal blot siges herfra, at siden langtfra er uddybende, men giver dog et overblik af omfanget. Det viste sig efter kort tid, at interessen for min hjemmeside var stor. Det har ført til et utal af telefoniske henvendelser omkring alt mellem himmel og jord. Og tak for det!

Hvordan:
Der skal ikke herske tvivl om, at DLRK’s forum er super godt! Og det er slet ikke en kritik heraf, hvis nogen tolker det sådan.
Nu er mit problem, at jeg er påbegyndt et serie 1. projekt. Det er som at starte ved Adam og Eva. Nu står jeg atter med en uendelig bunke af spørgsmål, både af historisk og teknisk karakter.
Det ville være rart hvis der var et par serie1-2-3 specialister i klubben som man kunne trække lidt på, når et særligt spørgsmål melder sig.

Hvad så:
Når min serie 1. er færdig om et par år, vil jeg selvfølgelig formidle min viden videre til andre. Men det var måske mere på sin plads hvis det kunne foregå i DLRK regi (mere officielt). Derved mener jeg at klubben bør udnytte den interesse der er hos dem som har særlig interesse i (Land Rover) veteraner (det historiske). Jeg har haft kontakt til rigtigt mange andre medlemmer som også er i gang med et ”historisk” projekt og samtalen lyder på at mødes og udveksle erfaringer. Det var bare min tilkendegivelse af, hvad et veteranudvalg bør indeholde. Jeg tager selvfølgelig gerne aktiv del!

Venligst Claus Pihl

En ung mand, snart ”gift” med en 54 årig englænder!

www.serie2a.dk
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "lavgear"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.