Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Range Rover med Light Weight karosse (21-11-2005 20:13:22)
Mikael Friis #3481, reg. øsj
Hej Jakob

Jeg har helt bevidst ændret så lidt på chassiset som muligt. Det bageste overhæng er forkortet og forsynet med en ny U-tværvange, som jeg har fået lavet en beregning på, der viser, at vridningsstivheden bagtil er forøget med ca. 400%. Der er påsvejset to nye befæstigelser til bagenden af karossen, så den sidder på seks af de originale befæstigelser med originale gummimellemlæg samt fire nye befæstigelser (for og bag). Jeg har desuden skåret de to "kofangerhorn" af i forenden, men den forreste tværvange er uændret, så det betyder ikke noget for chassisets styrke.
I karossen er der isat en original RR torpedoplade. Det betyder, at pedalarrangement er originalt og bortset fra et nyt ophæng er ratstammen også uændret. Bilen får 3,5 liter EFI-motor og 4-trins ZF automatgear, så jeg behøver ikke at tænke på koblingspedal og koblingscylinder (hvilket er meget heldigt, da der ikke havde været plads til det!).
Bortset fra ændringerne på chassiset er fjedre, støddæmpere, aksler, bremser, ophæng, styretøj osv. helt uændrede, og det giver mig håb om godkendelse. Jeg har beskrevet projektet for Færdselsstyrelsen samt en bilinspektør, som har bekræftet, at bilen med stor sandsynlighed (man er vel gambler!) kan godkendes. Eneste tekniske udfordring af betydning er at få lavet en ny forrude til karossen, der jo er gjort 20 cm bredere for at passe til sporvidden. Forruden skal være lamineret eller hærdet for at blive godkendt, men jeg har en auto-glarmester på sagen, og han mener også, at det kan lade sig gøre. Alt kan jo lade sig gøre for penge! De øvrige ruder laves af plant glas, som er helt uproblematisk at skære i og få hærdet. Bagruden laver jeg nok i hård lexan, der er forholdsvis ridsefast.

Bilen står i Herlev, og med hensyn til besigtigelse kan det nok lade sig gøre på et tidspunkt, men netop nu er alt splittet i atomer og på vej til maler.

Mvh
Mikael
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "vippearm"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.