Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: Advarsel mht. Land-Rover billeder på hjemmesider. (02-12-2005 09:49:19)
Ib Hammer
Almen information

Man kan være enig eller uenig i Land Rover's politik på dette område, men det er en opgave, vi som Land Rover's repræsentant, er pålagt. Vi forsøger at løse "problemerne" når de opstår, med en venlig henvendelse. Ofte fordi brugeren gør det af ren entusiasme og ikke altid er bekendt med reglerne.

Indenfor de seneste år har bl.a. uautoriserede værksteder, chiptuning-leverandører, reservedels/tilbehørs-leverandører været blandt "mis"brugerne af såvel ovalen som fotos, og hver gang har det været nok med en henvendelse. Vi foretrækker helt klart at ordne tingene på denne stilfærdige danske måde.

Desværre medfører den dikterede politik, at det også engang imellem går ud over dem med "engelsk syge" som bruger materialerne af ren og skær entusiasme. Men desværre, sådan er det, og vi må håndtere den opgave vi er pålagt og som er en del af vores arbejde, også selvom det engang imellem ville være lettere at lukke det ene øje. Problemet er bare at hvis een kan bruge ovalen eller andet materiale, så kan alle andre også.

Det er nok de færreste der er bekendt med, at hverken Land Rover forhandlerne eller vi, Land Rover Danmark, kan anvende logoet efter forgodtbefindende. Også vi er underlagt regler om brugen af logoet og andre materialer og skal hvis vi ønsker at gå ud over de retningslinier der er afstukket, have dette godkendt i England. Sådan er det når man taler globale varemærker, og det gælder ikke kun for Land Rover.

Specielt logoet (ovalen) er man meget efter, da man ikke vil have forvekslinger. En udenforstående kunne få den opfattelse, at når ovalen er vist så er der noget "officielt" og godkendt over det. Efter Ford's overtagelse af Land Rover, er denne opgave blevet skærpet og har fået væsentligt højere priotet og opmærksomhed. Man ønsker ganske enkelt at beskytte sit varemærke.

Med hensyn til copy-right så er ovalen, fotos, manualer, instruktionsbøger og alt andet der er produceret og trykt omfattet af denne, det er kort sagt Land Rover's ejendom. Specielt i dette forum burde man have forståelse for at ovalen og varemærket Land Rover er uhyre værdifuldt, hvorfor man værner om det og prøver at stoppe enhver ikke tilladt brug, helt på linie med andre varemærker.

Til gengæld er materialer fra Land Rover, der kan benyttes af enhver, f.eks screen-saver, tydeligt mærket.

Pressen kan fra vores hjemmeside downloade officielle fotos - til brug i PRESSEN.

Med hensyn til fotos burde problemet egentlig ikke være så stort, da alle helt sikkert ligger inde med et hav af fotos man selv har taget, og dem kan man jo anvende som man lyster.

Udmeldingen om at Land Rover burde godkende tilbehør/reservedele som ikke er produceret af Land Rover. Helt ærligt, hvorfor skulle Land Rover bruge kræfter og penge på at godkende noget andre producerer og lever af. Det er ikke Land Rover's opgave, men den pågældende producents opgave at få sine varer godkendt.

Der er da sikkert også en grund til at navnet "Dansk Land-Rover Klub", klubbens bomærke og OASEN er registrered hos Selskabsstyrelsen, og kun kan benyttes efter skriftlig henvendelse til og godkendelse af klubbens ledelse. Så Land Rover er hverken værre eller bedre end klubben - smiley

Med venlig hilsen
Land Rover Danmark A/S
Ib Hammer



Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "difflock"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.