Land Rover Forum

Svar på indlægget:

Effektiv rustfjernelse (06-09-2006 18:35:16)
Michael Hviid Nielsen #6407, reg. øsj
Nu påstår jeg ikke at jeg har opfundet elektrolytisk rustfjernelse - men så genopdaget da ... OK - opdaget.

1) Fyld et kar med vand og sæt det udendørs

2) Sænk de rustne jern-dele derned og forbind dem med MINUS terminalen på en batterilader alternativt et bilbatteri (Husk: "minus rust")

3) Sænk noget jern ned som må ofres og forbind det med plus terminalen (delene må selvsagt ikke røre hinanden)

4) Tænd laderen - helst på 6 volt hvis den kan - ellers 12 volt

5) Drys langsomt Calcineret soda (Matas) ned i vandet. På et tidspunkt rejser nålen sig på laderens amperemeter. Stop ved cirka 10 mA per kvadratcentimeter overflade på emnet der skal fjernes rust fra.

Disse 3 ankerplader fik 6 volt 5 ampere i ca. 2 døgn.
Væsken bliver meget grim, men kan bruges igen og igen.
Hvis du slukker for strømmen i nogle timer bundfælder slammet sig og den klare væske kan dekanteres over i en anden beholder.

Jeg vil gerne holdes ansvarsløs - i alle tilfælde, men få ting kan gå galt:

a) Forkert polaritet - et historisk stykke land rover kultur bliver ædt op langsomt

b) Der er andre metaller end rent jern i forbindelse med vædsken - vædsken kan blive giftig så den ikke længere bare kan hældes i afløbet (især krom og nikkel fra rustfast jern).

c) For stor strøm genererer meget gas (ilt og brint) som kan eksplodere hvis det får mulighed for at ansamles.

d) Du sætter den ene fod i karret mens du skubber batteriladeren tændt i vandet (calcineret soda og vand udgør en elektrolyt som er glimrende til at lede strøm).

Elektrolytten er ikke giftig, men den er ætsende så du vil gerne have gummihandsker på.

Når delene er færdige sidder der et tyndt sort lag over det hele hvor der før var rust (nogle påstår det er magnetit - et jernoxid men jeg har ikke tjekket det i et elektronmikroskop). Det forsvinder let; skrub under rindende vand. Tør hurtigt. Derefter få sekunder med en roterende stålbørste. Tilbage er kun dejligt blankt metal. Skruer der før var rustet sammen er lige til at dreje fra hinanden med håndkraft.

Grund, mal og smil.

PS. Jeg har nogle links til en masse sider jeg har stykket dette sammen efter hvis nogen er interesseret (de fleste dukker op hvis man søger på "electrolytic rust" i google)
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "balljoint"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.