Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Lidt mere motor kraft til din Land Rover (21-12-2006 21:07:21)
Jørgen Lund #4515, reg. øjyl
Hej Jens

Der er et hav af forskellige muligheder for at "chippe" en nyere dieselmotor - jeg valgte van Aaken SmartBox ( http://www.vanaaken.com/ )og det har jeg ikke fortrudt. Effekten stiger fra 122 til 155 Hk og momentet fra 300 til 365 Nm. Brændstofforbruget er måske reduceret lidt (jeg ligger til daglig mellem 10 og 11 km/l i en 90" Td5 - op til 12 - 13 km/l på ferie i Norge), men først og fremmest har jeg fået betydeligt bedre trækkraft. Jeg kører ikke hurtigere end jeg plejer, men jeg kommer meget hurtigere op på marchfart, og taber aldrig fart - selv på de længste bakker.

van Aaken leverer mange chips til forskellige fabrikker, der monterer dem som "originalt" udstyr, og de sælger chips til Londons taxaer og brandvæsen - ikke fordi disse skal køre ræs, men fordi chip'en reducerer bilosen! Og så er deres priser meget rimelige - under det halve af, hvad f.eks.Matzker forlanger for samme virkning (jeg har prøvet begge i en periode).

Monteringen er meget enkel, men kig på deres webside, der ligger en lille film, der viser monteringen - hvis du stadig skulle være i tvivl, er du velkommen til at kontakte mig.

Jeg synes, de yder en fin service, og hvis du har brug for oplysninger, kan du skrive til Sales Manager Alex Feher på adressen alex@vanAaken.com

Mvh. JL
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "bagaksel"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.