Land Rover Forum

Svar på indlægget:

regler vedr. skift til softtop (10-07-2007 13:18:50)
Søren Skjærbæk #7902, reg. nsj
Hej

Jeg vil gerne skifte til softtop og har derfor søgt information omkring hvordan og om reglerne for et skifte. Bilen er en 90" fra 2001 med tag. Der er ingen tvivl om, at det kan lade sig gøre og at der er mange fede løsninger derude.

Men det er vanskeligt at finde klare svar på om man må i relation til indregistreringen (afgift), typegodkendelse, syn, forsikring etc.

Jeg har ved søgning på dette forum læst om en skæringsdato engang i 1987 for "lovlig" konvertering uden papirarbejde og i en anden tråd nævnes en principiel afgørelse, der skulle være distribueret til landets synshaller.

Jeg har talt med LR dk (Kolding), forhandler, LR folk og udstyrsbutikker. Den samlede tilbagemelding er ikke 100% klar, så på trods af mange gode råd er det stadig lidt mudret for mig.

Jeg har også d.d. talt med Skat og de så ikke umiddelbart problemer i at hive toppen af og køre åben. De henviste til en synshal i forhold til bilens sikkerhedsmæssige gyldighed. De anbefalede dog, at sende en skriftlig forespørgsel for at få afklaret det nærmere. I værste fald skal bilen omregistreres til en soft top og evt. difference afgift betales. Min egen købmandsregning siger dog, at eftersom softtop biler er billigere i nypris end hardtop, kan det ikke betyde det store.

Jeg har også talt med Færdselsstyrelsen, som udfra en teknisk vurdering sagde, at skiftet er ok, så længe det ikke griber ind i de bærende dele og sikkerhedssele forankringerne efter ombygning overholder EF direktivet. Sikkerhedsselerne skal med andre ord monteres som på en original softtop eller alternativt skal dokumentation for relevant trækprøvning foreligge. Jeg kunne nu godt forestille mig, at en synsmand vil være tilfreds med at se en solid forankring og ved selv at hive/flå i dem?

Så alt i alt ser et bytte til softtop ok ud, men jeg hører meget gerne fra nogle af jer, som har opdateret viden på dette punkt.

Hilsen Søren
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "bremsebakke"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.