hjulbolte (16-07-2007 22:17:35)
Jan Østberg #5876, reg. nsj
Ærede forum, jeg har igen ladet et professionelt værksted pille ved min RR - denne gang et dækværksted, som skulle lappe et punkteret hjul. Det viste sig efter et døgns stilstand at de ikke havde fået det tæt .. men de var så villige til at prøve igen i dag. Derfor ville jeg skrue hjulet af og tage det med; men jeg kunne ikke løsne så meget som en eneste af hjulmøtrikkerne. Nu er det sådan at jeg succesfuldt har kunnet løsne f.eks. samtlige bolte i min 109ers undervogn; og jeg har lige skiftet stræberarme i min anden RR, her kunne jeg også løsne alle boltene så selvom jeg måske nok har spaghettiarme så kan jeg godt trykke til. Mine hjulbolte er normalt spændt med 120 Nm og er iøvrigt diskret smurte med fedt og ikke spor rustne; så det er rent 'spænd' der holder dem fuldstændig klippefast. Jeg har prøvet 'alt' og afslutningsvis hoppet energisk op & ned på 75 cm vandrør sat på nøglen og det der endte med at give sig var den ½ tomme firkant som 27 mm toppen sad på, firkanten er vredet 30 grader - og så er det jeg ikke ved hvad mere jeg skal finde på. Jeg har ikke noget 3/4 tomme eller større. Svejse 27mm-toppen på en meter jernbaneskinne?
Værkstedet, de forsikrer at alufælge altid bliver spændt med moment; det er mine da også blevet, men hvilket mon. Men jeg må vel så have bilen derover; selvom den egentlig helst skulle stå stille indtil jeg får tid til at skifte motor på den (..) nå, spørgsmål:
Er det sådan, at hvis møtrikkerne går 'let' på gevindene når de engang kommer af, så er boltene ikke blevet strakt og dermed ødelagt, eller kan dette ikke konstateres sådan - for hvis boltene nu også skal skiftes, så vil jeg da helst forsøge at få værkstedet til at tage ansvaret for det?
mange venlige hilsener til alle her,
Jan Østberg
5876 NSJ