Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Skotland - Maroc (01-08-2007 14:13:31)
Jan Jørgensen
Hej

Der er sikkert mange, der vil være uenige med mig i dette udsagn, men jeg prøver alligevel: Det er rigtig tralst at køre i Skotland med rattet i den forkerte side. Der er masser af uoverskuelige små vejstrækninger, hvor man bliver træt og gammel før tid af at sidde inde i vejkanten i stedet for at sidde ud ved midten af vejen.

(Og husk så at tape dine forlygter, så de ikke blænder de modkørende - de er jo justeret til at lyse længere frem i højre side - og derovre er det omvendt.).

Indøv et godt samarbejde med din forsædepassager. Han/hun bliver din co-driver i den yderste konsekvens. Se f.eks. for dig, at du kører bag ved denne helt uoverskuelig stak høballer på en traktoranhænger - og bare lige skal snuse ud for at kigge, om der er modkørende. Og det er jo også i Skotland engang imellem. Her skal din co-driver give dig en klar melding, for der er ikke plads til, at du selv kommer ud og kigger. Og du skal stole på meldingen. Det føles indimellem som at køre med bind for øjnene.

Uanset at vi har en Discovery holdende her, så bruger vi nu udlejningsbiler i Skotland, hvor vi har været ialt 6 gange.

Det er stort, flot og har en natur, der er forpustende at vandre i. Masser af gode små B&Bs (men også mindre gode). Ting tar tid i Skotland - køretider længere. Vejene er kringlede, så mange gange bliver køretider længere end, hvad man har estimeret. Plus de sædvanlige landlige forhindringer på de kanter, som omfatter store mængder af får på vejene.

Pas på om natten. De sorte får er usynlige. Det samme er kronhjortene. De sidstenævnte er nogen store krabater, som du (som elge) ikke vil have ind gennem forruden. Både de sorte får og kronhjorte har det med at gå ture på vejene om natten. Har selv oplevet et near-miss med sådan en krabat.

vh

jan




Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "benzintank"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.