Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Rustbeskyttelse - linolietyper (12-10-2002 17:53:27)
S. Vels
Jeg fandt lige nedenstående hos Teknologisk Institut.

Med venlig hilsen
S. Vels
---

Rå linolie, dvs. koldpresset og varmpresset linolie, er hygroskopisk, dvs. at olien selv er istand til at optage og afgive fugt. Dette bevirker, når olien anvendes til grunding på træet, at fugtvandringen i træet er større end hvis olien er forarbejdet. Ved anvendelse til maling bevirker oliens hydrofile tendenser, at malingen ved vandpåvirkning danner blærer.

Rå koldpresset linolie er den mest diffusionsåbne og mest hygroskopiske, samtidigt med at denne olie forvitrer hurtigere end de andre olier. Dens evne til at trænge ind i træet er middelmådig sammenlignet med hvilken indtrængningshastighed, der kan opnås ved en forarbejdning af linolien.

Linoliefernis opvarmes oftest til mellem 100-150°C i flere timer, hvor der samtidigt tilføres ilt. Denne olie er mere diffusionslukket, mindre hygroskopisk og har bedre slidstyrke end en koldpresset olie. Linoliefernis trænger langsommere ind i træet end koldpresset linolie.

Standolie fremstilles ved at opvarme olien til en temperatur på typisk mellem 200 300°C uden indblæsning af ilt. Denne olie er den mindst hygroskopiske olie, mest diffusionslukkede og slidstærke. Standolie er meget tykflydende og langsom hærdende. Den anvendes derfor sjældent alene som bindemiddel til fremstilling af maling. I linoliemaling udgør denne olie normalt 5-10% af olieindholdet. På grund af at denne linolie er så tykflydende, trænger den langsomt ind i træet.
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "sidespejl"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.