Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: Freelander m. reg.nr.: DD 78 354 - kender du den? (06-01-2009 07:12:52)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl
Hej Stephen.

Kender du til Freelander og har kørt i sådan én?

Når jeg spørger, så er det fordi, du skal vide, at når du kommer fra en Defender, så vil et skifte til Freelander på det nærmeste føles som at skifte til en almindelig personbil, i hvert fald f.s.v.a. hverdagskørslen og kontrasten til alt det rustikke, du kommer fra.

Jeg selv blev ramt af den engelske syge i 2002 og kørte dengang mit første år i en 1986 Range Rover, hvorefter jeg også troede, jeg ønskede mig en lidt mere komfortabel model. Skiftede derfor til Freelander, som ganske vist er behageligt velkørende, men efter et år heri måtte jeg erkende, at den ikke gav mig dét, RR'en gjorde. Den var simpelthen for kønsløs, hvis man kan udtrykke det sådan og fik aldrig rigtig det helt brede LR-smil frem, når jeg kørte i den. Siden har jeg kørt diverse Defenders; idag en rimelig komfortabel udgave heraf - og selv om mit behov stort set kun er til landevejskørsel, så er det i hvert fald sådan en bil, jég skal ha' :-)

Min Freelander var i øvrigt en 1998'er og dermed også én af de, der var berørt af diverse, mange børnesygdomme. Men det er en anden historie, som næppe har betydning for dit valg. Vær dog opmærksom på, at du sikkert vil høre en del kommentarer og henvisninger hertil. Nogle måske relevante helt generelt, men mange givetvis kun for de tidligere modeller. Har du fulgt med på forum, ved du, hvad jeg mener.

Mit indspark her må i øvrigt ikke forståes som et forslag om fravalg af modellen, men blot som yderligere et bidrag til dine overvejelser. For der er ingen tvivl om, at der også er rigtig mange tilfredse Freelander ejere. Det er vist bare sådan en bil, der deler LR-folk i to lejre...

Held og lykke med det :-)

Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "olietryk"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.