sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Pomerania XXVII fra 1. til 3. maj 2009 (14-01-2009 22:27:56)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj
Da jeg var dernede var det meget forbudt at forlade ruten. Special prøverne derimod var der anvist en legal rute udenom.
Selve ruten havde en del plørehuller, vandpassager mv. som man ikke på legal vis kunne undgå. Men der skal jo også være noget udfordring i det. Folk var mægtigt flinke til at hjælpe med alt fra reservedele til at spille hinanden igennem pløret.
Scenariet er at arrangørerne har fået lov at køre af lodsejerne, forlader man ruten er det jo ikke til at vide for den enkelte deltager om man f.eks. kører ind på et område tilhørende en lodsejer der har sagt bestemt nej til at lade løbet køre der.
Der var langt flere der udgik pga. almindelige maskinskader end pga. mudderhuller. Løbet belaster og slider ganske meget på køretøjerne, så mekaniske ting der ikke var helt i top ved start bryder sammen undervejs og det gør noget af det der var i orden somend også.
Rigtigt mange returnerede til lejren for længerevarende mekaniker sceancer undervejs og mange måtte helt opgive før tid fordi de opgav at reparere det nedbrudte.
Så min anbefaling er at stille op med bil der er tip top i orden mekanisk før afgang, men samtidigt at være udstyret til at reparere det meste, for noget vil næsten med garanti gå i udu alligevel.