Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: Er DLRK en mormors kolonihavehus klub? (18-01-2009 13:23:14)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f
Som en reflektion på det øverste indlæg kan man se lidt på sammensætningen af medlemmerne i DLRK.
Det kan man gøre ved at se på hvilke køretøjer der er med i DLRK.
Der er alt lige fra gamle serie I'ere i meget forskellig stand, nogle er toprenoverede veteranmuseeumskøretøjer og andre er i god brugsstand.
Så er er serie II/IIA/III som der er en del af, nogle har dem som veterankøretøjer og renoverer dem til original stand og andre skærer i skærmene, hæver fjedrene og tuner motoren og montere spil i begge ender for at køre i terræn med dem.
Seriebilerne er tit den første Land Rover som folk har haft.
Der er så gruppen 90"/110", som der er rigtigt mange af, der er 110" STW til at transportere ungerne i børnehave med og så til at køre ferieture med, der er 90" til at køre på arbejde med, fordi man bare vil have sådan en bil, der er dem der kommer forbi en gang i mellem for at køre lidt i bakkerne.
Og så der dem der er hardcore terrænfreaks, med utallinge ombygninger, tilbygninger, afskæringer, tilskæreringer, monteringer, afmonteringer osv.
Det er vel en gruppe på måske 100 biler som kører konkurrencer som Trophy. Challenge, HighLand, LowLand og mange andre steder, også uden for klubben i vores søsterklubber.
Der er dem der kører Freelander for at have et godt egnet køretøj til at trække heste/bådtrailer med.
Der er dem der kører Range Rover, biler helt fra starten af halvfjerdserne, som de selv ligger og reparerer på og over til den nyeste Range Rovere til 1.8 millioner.
Og så er der dem der bare er med i klubben fordi i har en, for dem, meget fordelagtig forsikringsordening.
Og så der alle de entrepenører, byggemænd, teknikkere, skovfolk og mange andre der bruger deres bil i deres erhvev.
Jeg har sikkert glemt nogen, for, som det ses, det er en meget alsidig medlemsskare vi har med at gøre.
Vi ser alle katagorier i klubben og derfor skal vi, så vidt der er muligt, dække alle behov og ønsker.
Hvis det kun var 90" V8 med alt i terræn udstyr vi havde med at gøre, så var det måske mere enkelt - og dog, med de seneste betingelser som f.eks. Forsvaret har lagt frem, så bliver det praktisk talt umuligt at benytte deres arealer.
Så skal vi finde andre steder at køre og det har vi ligesom også prøvet i de senste 30 år, det bliver ikke nemmere.
Muligheden er at købe arealer selv, en ikke helt nem øvelse i disse VVM og miljøbeskyttelsestider, men der ting og sager i gang.

Mangfoldigheden og forskellighed mener jeg, er klubbens helt store force, der er, og skal være, plads til alt og alle.
Det er blot et spørgsmål om at vælge.
Mvh
Kenneth Poulsen
Formand














Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "bremseskive"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.