Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: nye afgifter... (04-02-2009 09:15:25)
Jørgen Lundrup #3771, reg. fyn
Hej Henrik,

den publikation, som Claus har gravet frem, foretager ganske rigtigt indledningsvis en skelnen mellem "ægte" og "uægte" tilbagevirkende kraft, men benytter dog alligevel den gængse betegnelse efterfølgende; i mit tidligere indlæg havde jeg ganske rigtigt Landssvigerloven i tankerne, som er et godt eksempel på lovgivning med "ægte"
tilbagevirkende kraft.

Når jeg meldte mig i debatten i anledning af Skattekommissionens forslag om indførelse af et privatanvendelsestillæg for varebiler fra før 3.6.98, så var det, fordi man jo faktisk i 1997 gennemførte lovgivning, der pålagde ejere af alle varebiler en privatanvendelsesafgift. Jeg ved det, for dengang nåede jeg ovenikøbet at betale den! Afgiftsindførelsen (og dermed loven)måtte imidlertid fjernes igen, bl.a. fordi man nåede til erkendelse af, at man her havde gennemført lovgivning med tilbagevirkende kraft, ægte eller uægte. Man begik så en ny lov (L89), hvor man først lod afgiften være gældende fra dagen efter lovfremsættelsen (2.6.98). Folk, der havde betalt afgiften, fik refunderet beløbet, og de der endnu ikke havde, fik at vide, at de kunne rive girokortet i stykker (Ak ja, hvilket cirkus....)
Så ja, Henrik, vi ved alle, at vi skal betale vægtafgift, når vi vil køre bil, og vi ved også, at der kan ske reguleringer, men det er altså ikke det samme som at indføre en ny afgift, vel?

Venlig hilsen
Jørgen Lundrup
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "styrekugle"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.