Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: nye afgifter... (08-02-2009 00:56:43)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl
Hej Jørgen.

Lad mig indlede med at at erklære mig enig med dig i, og derfor undskylde overfor Verner, at min formulering om at "skyde efter HB" var overdreven set i forhold til den formulering, der bruges om at "ville klæde HB". Jeg var her nok en smule forudindtaget grundet tidligere debatter om, hvorvidt HB skal eller ikke skal gå ind i diverse problemstillinger "i medlemmernes interesse". Så point taken :-)

Men når det så er sagt, må der imidlertid ikke herske tvivl om, at jeg er uenig i, at HB skal gå ind i såvel denne sag som i de fleste andre, der igennem tiden er blevet opfordret til. Udover, at det næppe vil være helt i overensstemmelse med formålsparagraffen, §2, i klubbens vedtægter om "at varetage medlemmernes interesse, SOM EJERE OG BRUGERE AF LAND-ROVERE (min fremhævelse), og i hvert fald med sikkerhed IKKE iflg. denne paragraf kan tolkes som en forpligtelse for HB at blande sig, vil det næppe heller være muligt nogensinde at nå frem til, hvad der egentlig ér i medlemmernes fælles interesse. Det var det, der var min mening at forsøge at illustrere med 180% eksemplet ovenfor. Når jeg siger, det er svært at finde frem til en fælles interesse, skyldes dette jo, at der mig bekendt er både medlemmer i DLRK, som:

- kører varebiler, busser og personbiler
- kører gamle biler såvel som helt nye
- er lønmodtagere og på overførselsindkomster
- er belastet med skat lige fra bund- til top
- trækker lige fra småt til stort på statens sociale tilbud og sikkerhedsnet

Altså er DLRK en blanding af folk, der er underlagt meget forskellige typer skatte- og afgiftsbyrder, hvorfor jeg ganske enkelt tvivler på, at vi alle vil synes det samme om, hvad der er godt eller skidt i de af kommissionen fremsatte tanker. Og hvad skal HB så synes / argumentere for?

Hvad jura angår, ja så ynder jeg ganske rigtigt at dyrke denne og de vinkler, der måtte være relevante i så henseende. Men måske grundet det sene tidspunkt på døgnet står det mig ikke helt klart, hvad du mener her, Jørgen? Er det den med lovgivningen med tilbagevirkende kraft, du tænker på? I så fald har jeg faktisk kommenteret den ovenfor, idet jeg tilsluttede mig en gennemlæsning af det link, CK henviste til, og som giver en meget nyttig forståelse for de, der ikke lige måtte have styr på begreberne. Men herudover kan jeg da godt supplere med følgende to korte kommentarer: Nemlig dels, at hvad der er refereret ovenfor f.s.v.a. kommissionens tanker, er IKKE lovgivning med tilbagevirkende kraft. Og dels, at selv hvis det havde været det, er det væsentligt at være opmærksom på, at almindelig lovgivning med tilbagevirkende kraft IKKE er forbudt i DK.

Og så ellers godnat med en afsluttende godmodig drillert, Jørgen. Lovfusk kan et forslag fra en skattekommission nu aldrig være. Hertil kræves som minimum vedtagelse af lov ;-)

Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT



Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "intercooler"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.