Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: En flok grædekoner??? (11-03-2009 15:08:58)
Morten Dam
Jeg ved godt, at man i det politiske parnas har en målsætning om og går ud fra, at de ældre gulpladebiler automatisk erstattes af nyere og mindre miljøbelastende biler.
Det tror jeg bare ikke, fordi mange af de ældre gulpladebilers ejere og brugere jo netop har disse biler, fordi de har begrænsede midler til rådighed. Eller bare vælger at prioritere og disponere deres midler anderledes end den lovgivende elite ønsker.
Og hvad kan så disse ejere og brugere gøre, når de ikke kan få det til at løbe rundt med gulpladebiler?
Mange har allerede fulgt den politisk korrekte og miljøfarvede parole og anskaffet en lille ny dieselbil, og nogle af dem får nu et paprør til at spænde på næsen, fordi de ikke fik valgt en bil med partikelfilter, og derfor ”begaves“ med en ekstra afgift på 1000 ”skattebegunstigede“ dask.
I tyndt befolkede områder, og dem er der trods alt nogle af selv i denne lilleput-stat, uden effektive samfærdselsmidler, vil de være henvist til selv af sørge for mobiliseing, og det bliver med andre ”nye“ gamle biler.
Havde forleden en palaver med ejeren af en gulpladebil fra 1983 og da han fik stillet skarpt på skattereformens konsekvenser greb han resolut sin PC for at scanne brugtbildatabaser for biler i prisklassen 20.000-25.000 kr. Han har i forvejen en nyere hvidpladebil med plads til familiens seks medlemmer, og der er ikke overskud i syltekrukken til en ekstra bil i miljøets hellige navn for at få dækket behovet for pendulkørsel mellem bopæl og arbejdsplads.
Han kommer ikke til at opfylde den politiske profeti. Han skifter til en anden gammel og mindre sikker, men billig bil på nu på hvide plader.
Hvis alle gulpladebil-ejere med begrænsede midler gør det samme, bliver resultatet måske bare to skridt frem og et tilbage.
Og hvad fik vi så ud af det.
Det er sagt før, og kan godt holde til at blive gentaget:
Afgfter bør lægges på brugen af biler i stedet for på ejerskabet!
Så der er grund til at opponere mod den foreslåede skattereforms udkast til punktjustering af bilafgifter.
Jeg siger ikke, at skattereformens egentlige formål alene er at finansiere de lovede skattelettelser, men det falder mig let at tro det.

Morten ;-)

Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast sidste bogstav i ordet "jerrycan"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.