Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: Regler vedrørende kørekort (14-06-2009 13:43:24)
Esben Haugland #7643, reg. nsj
Reglerne om kørekort findes i kørekortbekendtgørelsen, som i øvrigt er ændret pr. 1. maj 2009;
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123635.

Følgende fremgår af bekendtgørelsens §§ 9-12:

"§ 9. Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre:

1) Personbil med højst otte siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

2) Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

3) Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

4) Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 3.500 kg, og påhængskøretøjets tilladte totalvægt må ikke overstige bilens egenvægt med tillæg af 50 kg. Bilens egenvægt med tillæg af 50 kg svarer til bilens køreklare vægt med fradrag af 75 kg.

§ 10. Kørekort til kategori C (lastbil) giver ret til at føre:

1) Lastbil med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.

2) Personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg.

3) Vogntog bestående af en lastbil eller en personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

(...)

§ 11. Kørekort til kategori D (stor personbil) giver ret til at føre:

1) Personbil med over otte siddepladser foruden førerens plads.

2) Vogntog bestående af en stor personbil og et påhængs­køre­tøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.

(...)

§ 12. Kørekort til kategori E (stort påhængskøretøj) giver ret til at føre:

1) Vogntog bestående af en almindelig bil og et påhængskøretøj, som ikke henhører under kategori B (kategori B/E).

2) Vogntog bestående af en lastbil eller en personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg (kategori C/E).

3) Vogntog bestående af en stor personbil og et påhængs­køre­tøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg (kategori D/E).

Stk. 2. Kørekort til kategori B/E giver alene ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med almindelig bil (kategori B).

Stk. 3. Kørekort til kategorierne C/E og D/E giver tillige ret til at føre stort påhængskøretøj i forbindelse med almindelig bil (kategori B).

Stk. 4. Kørekort til kategori C/E giver tillige ret til at føre køretøjer omfattet af kategori D/E, når indehaveren har erhvervet kørekort til kategori D. Kørekort til kategori C/E giver endvidere ret til at føre lastbil med tilkoblet blokvogn.

(...)"

Bemærk også bekendtgørelsens § 112, hvoraf det bl.a. fremgår, at kørekort til kategori D udstedt fra den 1. juli 1996 og til bekendtgørelsens ikrafttræden også giver ret til at føre personbil med op til otte siddepladser foruden førerens plads og med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. Bemærk dog, at denne særregel kun gælder i Danmark og ikke - som alle andre kørekortregler - i resten af EU.

Personer, som har erhvervet "stort kørekort", inden de nuværende kategorier kom til i 1996, har kørekort til kategori C og D.

Ved kørsel i Danmrk med bus i ikke-erhvervsmæssigt øjemed kræves IKKE yderligere uddannelse.

Til generel orientering vedrørende anhængere kan i øvrigt oplyses, at det følger af § 111, at for kørekort til kategori B udstedt før den 1. maj 2009 kan der ved fastsættelsen af vogntogets samlede tilladte totalvægt og på­hængs­køre­tøjets tilladte totalvægt, jf. § 9, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., anvendes enten påhængskøretøjets registrerede totalvægt eller den eventuelt lavere fastsatte totalvægt i bilens registreringsgrundlag.

MLRH

Esben
SIII 88"
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "toppakning"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.