Så har Højesteret afsagt sine domme i de to meget omtalte prøvesager om overtrædelse af våbenloven. Udfaldet blev f.s.v.a. selve skyldsspørgsmålet i begge sager en stadfæstelse af de tidligere afsagte by- og landsretsdomme om overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1.
Imidlertid har Højesteret lempet Landsrettens idømmelser af 7 dages hæfte i begge sager, således at de dømte alene idømmes en bøde på hver kr. 3.000,- jfr. også byrettens oprindelige dom. Højesteret har hermed statueret to fremtidigt for domstolene brugbare fortolkningsbidrag for, hvornår der kan siges at være "særlig formildende omstændigheder", som jfr. våbenlovens § 10, stk. 2 alene skal føre til idømmelse af bøde og ikke hæfte.
For politiet er der intet umiddelbart nyt at konkludere som følge af de af Højesteret afsagte domme. Derimod er det bekræftet, at der i de pågældende tilfælde vitterligt hár været tale om overtrædelse af våbenloven med deraf følgende konsekvenser.
Se mere her:
http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/pressemeddelelser/Pages/Dommeiknivsager.aspxMvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT