tilbage

Land Rover Forum  

Index
92596: At købe "kassen" i sækken! (18-01-2010 22:50:45)
Jens Peter Søndergaard #7218, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 78.156.103.145)
Jeg købte en måneds tid før jul en brugt LT77 af et DLRK-medlem.
Blev fortalt at den "er i rigtig god stand", og at sælger havde haft den skilt ad og kigget til strålerne som så fine ud. Derudover pointerede sælger at det jo var incl. reduktionskasse, så "det er en god pris", - 5kilo.
Jeg ved godt at køb af brugt gearkasse langt hen ad vejen er et spørgsmål om tillid, men manden lød ærlig og var (er) medlem af klubben, så det var nok i orden, og så havde jeg jo stadig den gamle kasse til renovering!
Det med strålerne er så nok også sådan cirka det eneste der holder, resten? - tjaa:
Den skreg og hvinede fra reduktionsgearkassen.
Elendig eller ingen synchromesh i alle gear pånær 5.
Børster som regel tænder når der skal bakkes.
Besvær med at "ramme" rigtigt når der skal skiftes gear.
I frostvejr er det ikke muligt at få den i bakgear.
(Her må der godt grines:)
Jeg kontaktede straks sælger og diskuterede (til tider temmelig højlydt) sagen med ham, og insisterede på at returnere gearkassen. Det endte med at han erklærede, at han havde brugt pengene, "så det var bare ærgerligt!"
Sådan en "beep"!!!!!
Efter en uge måtte jeg have fat i Dansk Autohjælp, da stod reduktionskassen af!:(
Nå, men nu er det kommet lidt på afstand, og snart står den på renovering af den gamle (altså gearkasse :))

Til slut: Hvad kan man gøre i forsøg på at afsløre en rådden gearkasse når den ligger ved siden af bilen?
Index
92597: sv: At købe "kassen" i sækken! (18-01-2010 23:28:33) (svar på 92596)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 188.178.9.137)
Ja, den slags historier skriger på retfærdighed og etikken burde være så høj, at sælger refunderer købesummen.
Index
92600: sv: sv: At købe "kassen" i sækken! (19-01-2010 00:47:00) (svar på 92597)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.59.181)
Hvis du er medlem af FDM ville jeg høre deres juridiske afdeling, du er simplethen blevet snydt så vandet driver.

Der er nemlig også reklamationsret ved privatkøb!

Og så er det helt ligegyldigt om han har penge eller ej.

Det er for stærkt at det er et klubmedlem, men det eneste der at gøre er at kontakte en advokat for at anlægge et civilt søgsmål.
I hvert tilfælde i første omgang at høre hvor du står.

Nogen husstandsforsikringer har indbygget retshjælp, det skal du undersøge.

Man burde tabe gearkassen ned over foden på svindleren.

Af hensyn til sagen må du endelig ikke begynde at skrue på gearkassen lad den bare ligge.

Mvh
Kenneth Poulsen - der tidligere har foreslået et juridisk mælingsudvalg - men det gik vist i sig selv igen :/
Index
92604: sv: sv: At købe "kassen" i sækken! (19-01-2010 09:44:11) (svar på 92597)
Freddy O. Christensen #6024, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 194.255.97.108)
Hvis jeg havde lavet sådan et nummer ville jeg skynde mig at refundere. Det er sku surt at smide penge og flere dage i værkstedet på sådan noget. Gearkasser er jo ikke det letteste at skifte på en Land Rover.

Især ville jeg skynde mig at få sagen ud af verden inden rygterne løber. Ville være lidt ubehageligt at blive kendt som snyder. Endda indenfor familien.

Så op med muldvarpeskindet kære sælger!
Index
92603: sv: At købe "kassen" i sækken! (19-01-2010 09:42:31) (svar på 92596)
Kaj Tunlev (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 194.60.106.5)
Hej Jens!

Håber du kan få dine penge tilbage. Hvordan man afslører en rådden gear/transferkasse når den ligger på gulvet ved jeg ikke, men mit råd er, at I køber en renoveret gearkasse/tranferkasse i England, f.eks hos Ashcroft, som jeg gjorde i foråret 2009. Samlet pris for begge kasser blev dkkr. 10600 inkl. moms og forsendelse ved returnering af de gamle. Så hvis man er oppe omkring 5 k for noget, som man ikke kan vurdere tilstanden af, bør man nok vende blikket mod England.

Mvh

Kaj Tunlev
1643
Reg.øsj.
Index
92605: sv: At købe "kassen" i sækken! (19-01-2010 09:48:04) (svar på 92596)
Peter Posgaard #5311, reg. nordsjælland (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 77.233.241.100)
Hvor i landet finder man sådan en sød sælges!?!

Jeg er også blevet taget noget så godt og grundigt bagi af et klubmedlem. En hel bil som "bare lige skulle ha justeret bremser" før syn... Som stod mig i over 50.000,- før den kunne synes!

Sådanne medlemmer burde smides ud af klubben!!


Mvh.
Peter, som har mistet lysten til at køre i engelsk pga den mand!
Index
92607: sv: sv: At købe "kassen" i sækken! (19-01-2010 10:12:43) (svar på 92605)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 95.209.235.217)
Vel vidende at det er et ømtåleligt emne mener jeg
stadigt at sådanne plattenslagere skal have deres navn
på "tavlen" ikke mindst for at advare andre.
Desværre er der berøringsangst for den slags,
derfor oplever vi stadig at medlemmr bliver snydt,
men det er jo åbentbart bedst.
Index
92609: sv: sv: sv: At købe "kassen" i sækken! (19-01-2010 10:23:59) (svar på 92607)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.239.76.58)
Hej Verner

Hvad så i det tilfælde at det er køberen der er en plattenslager? Så må sælger tage til genmæle. Og så kan hver eneste tvist diskuteres vildt og inderligt her på forum hvor en masse udenforstående komme med deres uvederhæftige kommentarer og til sidst sidder vi og kommer med de værste mishagsytringer mod hinanden og moralen i klubben falder under gulvet og hver og en af os bliver overbevist om at alle andre er nogle rø***ler. Det tror jeg ikke er befordrende for noget som helst. Slet ikke for dem det går ud over.

Hilsen Niels
Index
92611: sv: sv: sv: At købe "kassen" i sækken! (19-01-2010 12:23:52) (svar på 92607)
Søren Rasmussen #5846, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 62.243.4.11)
Nej, Verner - det kan vi ikke gøre; først og fremmest af den grund, at det ganske enkelt ikke er muligt her på forum (uanset nok så megen forklaring og beskrivelse) at afgøre, hvem der egentlig er plattenslageren, eller om der i det hele taget er foregået noget, der kan betegnes som plattenslageri. Og dernæst fordi, vi hurtigt kunne komme i konflikt med diverse øvrig lovgivning, f.eks. om injurier, bagvaskelse, æreskrænkelse m.m., hvor både den enkelte debattør og evt. klubben / ansvarshavende "redaktør" kunne blive ansvarliggjorte.

Niels Lysebjerg er inde på noget af det samme, som jeg skriver her, og jeg er enig i hans betragtninger også.

Kenneths (tidligere) forslag om et juridisk mæglingsudvalg er ganske prisværdigt, og hvor ville det nogle gange være ønskeligt, om det kunne lade sig gøre. Men godt gennemtænkt, så kán det ganske enkelt ikke i vores regi.

Mvh Søren R.
90" 50th V8
Aygo 1,0 MMT

PS: Jens Peter, bemærk venligst, at jeg ikke med nærværende på nogen måde ønsker at så tvivl om, hvad du måtte have oplevet. Mine kommentarer er helt generelle.
Index
92608: sv: sv: At købe "kassen" i sækken! (19-01-2010 10:18:38) (svar på 92605)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.239.76.58)
Ja alene risikoen for at miste ansigt og få skadet sit gode navn og rygte bure afholde alle, og især klubkammerater, at snyde eller vildlede købere. Alligevel har også jeg set salg af reservedele og reperationer oven i købet udført af foretagender der har berøring med klubben. Personligt har jeg de gange jeg har haft brug for professionel hjælp altid forhørt mig lidt omring og således handlet der hvor ikke bare jeg, men også andre har fuld tillid, og jeg må sige at jeg endnu ikke er blevet skuffet, tvært imod. Til gengæld har jeg afholdt mig fra foretagender der havde bare antydningen af dårligt ry.

På den anden side skal vi også huske at sladder kan ødelægge et menneske og at der som regel er to sider af enhver diskussion. Jeg kender til i hvert fald et tilfælde hvor køber og sælger har hver sin opfattelse af hvad der er foregået og de er begge overbeviste om at det er den anden der er en bedrager, hvilket har ført til en årelang strid mellem to klubkammerater. Jeg kender også en der måtte erstatte en gearkasse på en bil han solgte også selv om det var køber der havde mishandlet den, men sælger var simpelthen bange for sit gode navn i klubben.

Så der er lidt at tænke over

Hilsen Niels

Index
92612: sv: sv: sv: At købe "kassen" i sækken! (19-01-2010 12:24:13) (svar på 92608)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 94.191.240.167)
Jeg må give Niels Erik 112% ret i hans kloge tanker.

Det med at købe brugte motorer, gearkasser og diffenrentialer er, og har altid været, voldsomt risikable, alt afhængig af til hvilken pris.

Koster disse ting noget særligt, skal man først have afprøvet dem, inden det bliver pillet skilt ad.
Sælgere må vænne sig til at sælge sådanne ting, medens de endnu ligger i en kørende bil, ellers er tingene nærmest værdiløse. Ellers skal man som sælger giver en indiskutabel garanti.

Jeg købte 2-3 seriekasser til en beskeden sum, alene for reservedelenes skyld. Hvis det havde handlet om flere tusinde ville jeg ikke have købt noget som helst, fordi jeg ved, hvordan sådan noget normalt ender. Jeg forventer slet ikke, at de ville kunne fungere, hvis de blev monteret.

Det behøver ikke at være 100% dårlig tro, når en sælger siger at dette og hint er godt nok. Det kan jo være, at det for ham er godt nok, men at en køber havde forventet noget som fungerer som nyt. Der findes jo købere, uden at sigte til nogen bestemt, der altid forventer, at alt brugt er i stand som nyt. Det er jo lige så urimeligt, som at bevidst at sælge noget defekt.

Køber man brugt, så nøjes med noget der kan afprøves og/eller ses i detaljer. Jeg købte f.eks. pladen foran køleren til min bus. Det var til at se sig ud af, og jeg var 100% glimrende tilfreds, selv om den ikke var ny, men med beskeden rust.

Bliver det almindeligt, at man kan hænge hinanden ud her på Forum, er det den sikre vej til lukning. Det vil blive et sandt kaos at beskyldninger og svinerier.

Så længe, der ikke er stemning for en "opmandsordning" i klubregi, bør partsindlæg slet ikke optræde, idet ingen kan vide, hvad der er op eller ned på en sagsfremstilling.
Er der faldet dom over en formastelig, er det da helt i orden at udstille misdæderen i gabestok.

mvh
Knud
Index
92610: sv: At købe "kassen" i sækken! (19-01-2010 10:25:18) (svar på 92596)
Søren Frimodt Petersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 94.145.247.152)
Det er ikke nemt at kontrollere en gearkasses synchromesser eller mislyde når den ligger på gulvet, der skal omdrejninger og belastning til. Man kan sådan set kun kontrollere om den kan i gå i alle gear. Men de ting man kan gøre er at få en ide om hvorvidt den ville springe ud af gear eller mangler en tand på et tandhjul. Sæt den i gear og tørn den så hurtigt du kan. hvis du mærker "hakker" eller "trin" i rotationen mangler der højst sandynlig en tand eller to (mest et problem på seriegearkasser) Og så kan du sætte den i gear og få en til at hjælpe dig således at han/hun holder udgangsakslen mens du så hårdt du kan med en hånd "nøkker" indgangs akslen fra den ene side til den anden i en roterende bevægelse selvfølgelig. Med den anden hånd mærker du så på gearstangen. Hvis du tydeligt kan mærke det "slår" i gearstangen er der go sandsynlighed for at den vil springe ud af gear.
Men ellers er olien jo den bedste kilde til afsløring af gearkassens stand. Og hvis det ser helt nyskiftet ud må du vælge om du stoler på at sælger har gjort det for din skyld eller hans egen.
Index
92614: sv: At købe "kassen" i sækken! (19-01-2010 12:33:47) (svar på 92596)
Johnny Brandt #8486, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 94.145.13.146)
Hej Jens Peter
Næste gang skulle du måske prøve at kontakte
Kalunborg autogenbrug og spørge efter Claus
De har et meget stort udvalg af brugte Land Rover dele
på lager,eller kan skaffe div. dele hurtigt.Og så er der
6 mdr. garanti på deres brugte dele.!
Har selv købt servopumpe og viskosekobling til billige penge begge dele var lagervarer så jeg havde det næste dag

hilsen
johnny
Index
92627: sv: sv: At købe "kassen" i sækken! (19-01-2010 15:53:48) (svar på 92614)
Jens Eggertsen #8005, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 131.165.115.1)
HHHMMM ømtåleligt emne, min mormor sagde engang til mig , der er altid en grund til man sælger noget brugt, og det sidste fjols ( undskyld) er ikke født endnu. Lige meget hvad så vil køber altid føle sig snydt, for som der tidligere er blevet skrevet så skal ens forventninger stemme overens med sælgers varer, og det gør det aldrig.
Men direkte forsøge at snyde og så i en klub det er for mig utilgiveligt. Syntes det skal holdes udenfor klubben altså at man ikke hænger en anden ud.
bare mit lille øff, er selv blevet snydt så vandet stadig driver.
MVH JE
Index
92629: sv: At købe "kassen" i sækken! (19-01-2010 16:53:28) (svar på 92596)
Michael Valentiner-Branth #2374, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 188.178.235.100)
Hej Jens Peter,

Jeg håber du finder en god løsning med sælger... Jeg skriver dette lille input for at fortælle om i sommers hvor jeg køber en brugt komplet motor til en af mine RRC, og aftaler med sælger, at han kunne få halvdelen v handels indgåelse, og den anden halvdel, når motoren var lagt i (Selvforanstaltet) og jeg var tilfreds med alt i trækkraft og ydelse, max 8 dage senere. Det funkede fint. Ved godt at det er for sent nu for dig, og man kan altid være bagklog, men blot input til fremtidige læseres handler....
Mvh Michael.
Index
92638: sv: sv: At købe "kassen" i sækken! (19-01-2010 20:30:12) (svar på 92629)
Jens Peter Søndergaard #7218, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 78.156.103.145)
Tak for de gode råd.
Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, er jeg slet ikke i tvivl om at sagen skulle ha' været grebet anderledes an helt fra starten af.
Jeg har høstet nogle bitre og lidt dyre erfaringer.
Vil prøve at undersøge om der skulle være indbygget retshjælp i forsikringen.