Efter ny toppakning, thermostat og nu ny viscoseblæser bliver bilen fortsat for varm og det er fordi blæseren ikke aktiveres efter behov.
Når den er kold følger den vel nærmest motoromdrejningerne men ved kørsel opad - selv uden trailer - nås en vandtemp på 101 grader - og blæseren kører nu kun omkring 280 - 350 omdrejninger og dutycycle er vist til 0% (på min hawkeye)
Diagrammet skulle være enkelt nok: sikring 10 i motorrummet, 15 amp er ok og der er direkte forbindelse fra sikringen til øverste ben på blæseren - betegnet som nr 5. Ved både kold og varm motor er spændingen her konstant på 13.6 volt.
Med stikket aftaget viser ben 4 konstant uafhængig af omdrejninger og temp 4.35 volt. Det er nok en modulerende firkantspænding som mit meter ikke vil vise. De øvrige 3 er til hall sensor for omdrejninger.
Jeg havde andet steds læst om denne modstand over solonoide spolen der skal åbne for silicone reservoiret på ca 9 ohm hvilket ved 15 volt max giver ca 1.5 amp. Jeg prøvede at sætte 12 v på den udtagne blæser for at høre et lille klik - og det mener jeg jeg hørte. Da jeg senere ville dobbeltchecke dette var spolen brændt af.
Så derfor tør jeg ikke blot sætte stel til ben 4 for at tvangsstyre den mens der er 12v via sikring 10 til ben 5.
Jeg kan selvfølgelig klippe ledning 4 over og indsætte en formodstand mod stel ---
Andre gode ideer ?
Blæseren aktiveres også af gearkassens temp, af aircon kondenserens temp (pt ikke aktiv gr ny kompressor og manglende efterfyldning men jeg er låst inde på en bjergtop i Spanien og alle værksteder lukkede) og måske også af bilens hastighed.