tilbage

Land Rover Forum  

Index
19649: Imprægnering (23-11-2004 22:47:01)
Lasse Damsgaard (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.41.97.4)
Hej folks

Jeg er den lykkelige ejer af en LR 90" softtop fra 1987. Jeg kører med softtop hele året, og skiftede top for tre-fire år siden. Toppen er imidlertid ved at være lidt utæt, og jeg har været på det lokale campingcenter for at få noget imprægnering på spray. Det virker bare ikke. Er der nogen her som ved om man skal bruge noget specielt, så jeg kan sidde tørt igen. Toppen en langtfra mør og ser pæn ud.

mvh
Lasse
5053
Index
19650: sv: Imprægnering (23-11-2004 23:44:04) (svar på 19649)
Jens Peter Sørensen #6791, reg. vjy (medlem) (ip-adr: 217.157.182.14)
Hej

Nu har jeg ikke imprængeret softtops til biler, men jeg har gjort en del i telte, beklædning og canvas overdækning til både og joller.
Løsningen med spraydåser holder sjældent særlig længe hvis den holder. Køb noget imprægnering i flydende form og smør det på med en bred pensel eller find en blomster forstøver og sprøjt det på med den. Det kan købes i camping forretninger, "frilufts butikker" som Spejdersport eller Friluftslageret i Odense (som vist giver rabet til DLRK medlemmer) eller hos en båd forhandler.

Hvis man så giver canvasen 3 eller 4 gange vil jeg tror du kan sidder i tørvejr i bilen.

Mvh
Jens Peter Sørensen
Index
19652: sv: Imprægnering (24-11-2004 01:13:58) (svar på 19649)
Inge & Peter Horn #2142, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 152.73.3.141)
Jeg brugte for mange år siden et produkt, kaldet eddikesur lerjord (en klar væske) sammen med sæbespåner (så vidt jeg husker)Det hele skulle blandes med vand i en stor beholder, canvassen deri. Denne væske kunne dengang købes i Matas.
Index
19659: sv: Imprægnering (24-11-2004 16:04:26) (svar på 19649)
Peter Ross (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.165.138.157)
Jeg mener at friluftsland eller spejdersport har noget imprænering der hedder fabsil. Det er til telte og lign.

Jeg tror for den sags skyld at du får 10% rabat hos friluftsland gennem DLRK.

Hjemmeside til friluftsland. www.friluftsland.dk

Peter 4742
Index
19662: sv: sv: Imprægnering (24-11-2004 16:49:14) (svar på 19659)
Bent Böhlers Petersen & Elsa Nielsen #1649, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.196.139.247)
Diverse spray, på siliconebasis, virker udmærket til telte, i en ferie op til 2 uger.
Skal det holde længere, vil jeg anbefale en behandling med Alun, nogle steder solgt under navnet eddikesur lerjord.

mvh bent/1649
Index
19665: sv: Imprægnering (24-11-2004 17:46:35) (svar på 19649)
Palle Johansen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.215.198.244)
Hej Lasse

PÅ min båd har jeg i mange år brugt Hempel's imprægnering.(til sprayhood) Det er en 3/4 liters dåse og indholdet males på med en bred pensel. Det virker rigtigt godt og holder længe, også selv om stoffet foldes og tages af. Efter behandlingen skal der årligt afvaskes med Rodalon udendørs for at ubdgå skimmel.

Med venlig hilsen

Palle
Index
19667: sv: Imprægnering (24-11-2004 23:07:55) (svar på 19649)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.62.164.131)
God aften, Lasse !

Jeg går da ud fra, at du har sprøjtet impreneringen på indefra ? Det holder nemlig vandet ud og giver ikke 'snavs'-skjolder på ydersiden !

Og hvis i nu allesamen glor vantro på dette indlæg, så vil jeg meddele, at jeg gjorde det samme, første gang jeg skulle behandle en soft top.

Der fik jeg at vide, at det skulle indefra og siden har jeg fulgt dette råd med positivt resultat. Vor camplet er også efter 20 år fortsat vandtæt !